Luise’s vægttabsforløb

Da jeg møder Luise første gang i September 2017, er hun svært overvægtig og lider af lettere forhøjet blodtryk. Nedenfor kan du læse Luise’s egen fortælling om vores forløb.

Jeg er 40 år og har 3 børn på 2, 8, 11 samt en bonusdreng på 14. Siden 20’erne har min vægt svinget fra at være normal til buttet/overvægtig. Men efter mit sidste barn blev født for snart 2 år siden er vægten steget yderligere og jeg formåede ikke at komme ned i vægt igen.

Jeg var oppe på min højeste vægt nogensinde og selvom jeg vidste det ikke var godt, tænkte jeg tit ”sådan er jeg bare” eller ”jeg har jo også fået 3 børn, så er det ok”.

Men det var slet ikke ok – Jeg var frustreret, ked af det og ”slog” mig selv i hovedet over, at jeg ”ikke bare kunne tage mig sammen”. Jeg var konstant træt – smed mig på sofaen hver dag efter arbejde og havde ingen energi til mine børn eller kæreste.

Efter flere fejlslagne forsøg erkendte jeg, at jeg havde brug for hjælp – men jeg magtede ikke et forløb hvor man skulle tælle kalorier, veje sin mad hele tiden eller hvor der blev kigget skævt til en, hvis man ikke lige nåede de mål, som andre forventede eller hvor man nærmest blev banket i hovedet over, man var kommet op på den vægt, som jeg nu var landet på. Desuden havde jeg prøvet disse metoder før og det virkede bare ikke for mig.

Så fandt jeg Per

Jeg søgte på nettet og faldt over Per Nielsen – Jeg kunne se, at han havde en anden tilgang til det at være overvægtig og han mente, at overvægt er en kronisk lidelse og at alle skulle behandles med respekt. Per gik efter sundhed og bevægelse hver dag – Jeg syntes det lød rigtig godt.

Jeg startede hos Per den 26. september – jeg var spændt, nervøs og en anelse bange. For jeg vidste, at jeg havde meldt mig til et forløb, der ville ryste mig ud af min tryghedszone.

I starten var det super hårdt – Jeg var ikke vant til motionen og blev øm i ALLE musklerne, min sukkerafhængighed skulle nedkæmpes (kæmper stadigvæk med denne) og jeg skulle vænne mig til at spise sundere mad. Men de mange møder, samtaler og træning med Per gjorde at jeg holdt fast.

Jeg kunne mærke jeg blev stærkere og fik mere energi.

Per troede på mig og gav mig et skub, han pressede mig mere end jeg selv troede jeg kunne men der kom hurtigt resultater der motiverede mig yderligt. Jeg kunne mærke jeg blev stærkere og fik mere energi. Min familie lagde også mærke til, der skete en positiv ændring i mit humør.

Per har hjulpet mig til, at motion og bevægelse er blevet en vigtig del af min og min families hverdag. Desuden har han givet mig en god og overskuelig tilgang igennem kost-junglen, uden at jeg skal tælle kalorier eller veje alt min mad, hvilket betyder, at jeg nemt kan vælge den rette sunde kost.

Per er dygtigt og han går meget op i at gøre en forskel og give den korrekte viden videre.

Men Per gør så meget andet end kun at kigge på kost og motion – Der er masse af andre vigtige faktorer, der spiller ind og disse tager han også højde for. Desuden har vi haft mange snakke om overvægt – Hvordan påvirker overvægt vores helbred, hvad sker der i kroppen og musklerne, når vi motionerer, hvordan ser andre på overvægtige, hvordan ser jeg mig selv, og hvilke informationer kan man stole på.

Det har været lærerigt og udviklende for mig. Per er dygtigt og han går meget op i at gøre en forskel og give den korrekte viden videre.

Efter 7 måneder med Per

Mit blodtryk er nu normalt, jeg har forbedret mit kondital og jeg har tabt 24 cm om maven. Mine børn kommenterer på, at jeg er mere aktiv sammen med dem og de synes det er skønt. Og endnu en god bivirkning er, at jeg har tabt 21 kg.

Lige nu står min vægt stille – Jeg har været ramt af sygdom og har derfor ikke fulgt planen, hvilket er frustrerende. Men en vigtig ting jeg har lært af Per i dette forløb er at holde fast! Når kroppen er klar så kom i gang igen – Hold fast i de gode vaner og blive ved med at gøre det, der giver mig energi og gør mig glad.

Jeg giver ikke slip på Per endnu – jeg har stadigvæk en rejse foran mig og jeg ved at med Per’s støtte og hjælp, så skal jeg nok komme i mål.

Christina’s imponerende vægttab på 40 kilo

Jeg møder første gang Christina i august 2016, hvor hun kommer til en kort samtale om, hvad og hvordan mit 1 års forløb er bygget op, og hvad det indeholder. Den Christina jeg møder, har svær overvægt – hun er i BMI klasse 3 og har et meget forhøjet taljemål.

Vi starter Christinas forløb i januar 2017, hvilket danner grundlag for Christinas historie herunder. Mandag den 15. januar 2018, var vi i Go’ Morgen Danmark og fortælle om forløbet.

Christinas historie

Hej, mit navn er Christina, jeg er 23 år, og har haft svær overvægt med mig hele livet. Jeg er vokset op i en kærlig familie med min mor, far og lillesøster. I dag bor jeg sammen med min kæreste Anders, og har et fantastisk job hos en slagter.

Ja, jeg har altid været ked af min vægt, altid været nervøs for folks blikke, kommentarer, og bekymret mig om, hvad andre synes om mig. Når jeg kigger på billeder af mig selv og mine veninder, er jeg dobbelt så stor som dem.

Jeg begyndte i kokkelære efter 9. klasse, hvilket heller ikke var det bedste for min vægt – jeg tog rigtig meget på i de 4 år, som min uddannelse varede. Ikke overraskende – jeg var omringet af mad dagen lang.

“Hvordan kunne jeg tillade mig selv at blive så tyk?”

I en alder af 21 år nåede jeg min højeste vægt til dato – 130 kg

Spørgsmålene hobede sig op i mit hoved. Hvordan kunne jeg tillade mig selv at blive så tyk? Er jeg virkelig sådan en person, som folk omtaler, når de taler om svær overvægt? Altså en der er doven og spiser alt for meget? Jeg ved det virkelig ikke, men hvor ville jeg ønske, jeg kunne svare på det, for jeg har spurgt mig selv om det samme utallige gange.

Min krop har aldrig “bare” været min egen! Lige siden jeg var lille – 5-6 år, har rigtig mange – både børn, voksne, venner og familie – haft travlt med at fortælle mig, at jeg var tyk. Det er nok den største grund til, at jeg har haft det rigtig svært med mig selv, og følt mig forkert. Ikke følt at jeg var god nok, som den jeg er.

For er det værste, man kan være, virkelig at være tyk?

Jeg er flov, ked af det og rigtig sur på mig selv. Det har været meget grænseoverskridende at acceptere, at jeg skulle have hjælp. Men til sidst måtte jeg erkende, at det her var en kamp, som jeg ikke kunne klare alene. Derfor søgte jeg professionel hjælp.

Noget skulle ske, og det skulle være nu. I 2016 tabe jeg mig 15 kg ved at tænke over, hvad og hvordan jeg spiste. 15 kilo er det højeste jeg har tabt på én gang og holdt det bagefter. Men vægten gik fuldstændig i stå.

Jeg blev demotiveret og tænkte, “så kan det også været lige meget!”

Jeg stod med et valg

Skulle jeg være tyk resten af mit liv? Eller skulle jeg kæmpe, lære om kroppen, madens betydning og ikke mindst om vægttabsdynamikken, og gøre noget ved det for sidst gang?

Det er jo ikke fordi, jeg ikke har prøvet før, jeg har prøvet utallige gange, men jeg har altid taget det hele på igen.

Træning, kost og vægttab – med Per

Jeg begyndte at søge på nettet om hjælp til mit vægttab, og her kom Per ind i billedet. Jeg gennemlæste hele hans hjemmeside, artikler hvor han havde udtalt sig, eller selv havde skrevet.

Når jeg tidligere havde søgt efter hjælp, var forløbene altid af kortere varighed, derfor var det en åbenbaring at Pers forløb varede 1 år. Det var det, jeg skulle; ”1 år med Per”. Ingen korte forløb, hvor man bliver efterladt til sig selv, men en som ville støtte, guide og vejlede mig i et helt år.

Det kunne ikke gå galt, tænkte jeg.

Jeg mødte op til første vejledning hos Per. Her gennemgik vi alt i og omkring mit liv. Søvn, mad, motion, daglig aktivitet m.m., alt blev der spurgt ind til. Herefter fik jeg en detaljeret og overskuelig punktplan med 21 punkter, så jeg vidste præcis hvad jeg skulle gøre og følge hver dag.

Et par eksempler:

• Gå 10.000 skridt hver dag
• Vent 20 min. på anden portion
• Højest 2 stk. frugt om dagen, som jeg i perioder har haft svært ved at følge

De næste 12 måneder bød på 38 mødegange med Per med en masse motion, snak og vejledning. Særligt træningen i forløbet var jeg lidt nervøs for. Jeg aldrig har følt, at jeg kunne finde ud af at træne. Men jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forudset, at jeg i dag ville sige, at jeg faktisk elsker at bevæge min krop hver dag.

“Nu siger tallet 29 – Jeg er stolt og meget glad.”

Forløbet med Per byder på en masse forskellige målinger. En af målinger er, at jeg fik målt mit kondital på en cykel anden gang vi mødtes. Konditallet fortæller om ens kondition og hvor god form du er i. Tallet d. 4/1/17 viste 18,3, hvilket sætter mig i kategorien ”en person med et meget lavt kondital, eller sagt på en anden måde, min kondition var meget dårlig.

I dag, et år senere, udførte jeg igen testen. Nu siger tallet 29 – Jeg er stolt og meget glad.

Take home message

Men det vigtigste for mig, og det der er blevet en øjenåbner, er, at jeg af Per har fået en bedre forståelse og mere ydmyg tilgang til, hvordan kroppen fungerer, og hvorfor det tidligere har været så hulens svært at smide de kilo.

1 år med Per har været det bedste år for mig. Jeg er blevet meget klogere på mig selv. Jeg er blevet gladere, og jeg føler virkelig, at jeg har fundet ud af, hvad der virker for mig, og hvad der er godt for mig.

Jeg er så taknemmelig for alt Pers hjælp og viden. Han er så vidende på det her område, og han er meget dygtig til at forklare svære ting, så man kan forstå dem. Han har været den største støtte, jeg har haft igennem det her år. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor jeg var, hvis jeg ikke havde haft Per.

Fremtiden

Fremtiden kan man aldrig spå om. Men på baggrund af det sidste års erfaringer, har jeg besluttet mig for at læse videre – jeg vil være personlig træner og kostvejleder, og jeg skal starte på skole til januar.

Jeg brænder virkelig for det her, og jeg vil så gerne hjælpe andre, som har det, som jeg har haft det. For det er virkelig forfærdeligt at være tyk, hvis du spørger mig, og kampen alene er umulig!

Det er ikke bare ”spis mindre og træn mere”, der ligger så meget mere gemt bag.

Jeg har mange drømme og ideer. Jeg er kok og elsker at lave mad, så jeg drømmer om at lave en app med sunde opskrifter, arbejde med børn – måske et julemærkehjem. Første step på vejen er, at jeg er blevet tilbudt at komme med I patientrådet I Landsforeningen for Overvægtige, her skal jeg være med til, at fortælle om, hvordan det føles at være svært overvægtige. Jeg vil så gerne hjælpe på dette område og være med til, at gøre en forskel.

Jeg er langt fra færdig med denne rejse, en rejse som kommer til at vare resten af mit liv, uden retur billet. For en ting er helt sikkert, jeg skal ALDRIG veje 130 kg igen.

Mit år med Per er ved at være slut. Det er gået alt for stærkt! Mange tænker nok et år er lang tid, men hvis du spørger mig, så er det for lidt, og jeg er så glad for, at jeg skal blive ved med at mødes med Per og blive vejledt.

Mine data i forløbet:

Vægt januar 2017: 130 kg
Vægt 20/12/17: 88,4 kg

Allans vægttab

Jeg mødte Allan første gang i Januar 2017 og indledte et forløb med ham over 6 måneder. Læs Allans egen beretning her.

Af Allan Holmgren, født 1953.

”Går du all in?” spurgte Per Nielsen, da jeg var til den første samtale hos ham 31/1-2017. ”Ja selvfølgelig,” svarede jeg. ”Fint. Ingen sukker, ingen alkohol, intet hvidt brød, ingen kartofler, ris eller pasta. Og du skal gå 8.000 skridt om dagen. Her har du en skridttæller”. Så var vi i gang. Vi aftalte at mødes ca. 22 gange det næste halve år.

Hvad skete der i går – du gik kun 6500 skridt?

Første gang, vi skulle mødes igen, var ugen efter. Så skulle jeg have testet konditionen og have nogle muskelstyrkende øvelser, jeg kunne lave hjemme. ”Hvad skete der i går?” spurgte Per mig som det første, da jeg kom til test og træning efter vores første møde. ”Øh, hvad?” spurgte jeg desorienteret. ”Skulle jeg have været her i går?” ”Næh, men du gik kun 6.500 skridt i går!” sagde Per og lignede en bister skolelærer. Jeg stod straks og blussede af dårlig samvittighed. ”Jeg går 10.000 skridt i dag,” svarede jeg som en flov skoledreng, der ikke har lavet sine lektier, og stod automatisk ret. Det er jo alvor, det her, og jeg går all in.

De første ti dage tabte jeg fem kg. Fem som i fem. Jeg var virkelig forundret. Kunne det virkelig have så stor betydning, at jeg ikke spiste noget med sukker: Ingen ymerdrys med sukker, ingen kager, ingen lakrids, ingen hvid eller lys chokolade. Kun et stk. 88% mørk chokolade om ugen. Og max. To til tre stk. frugt om dagen. Ingen frugtjuice, for der er lige så meget sukker i som i en sodavand.

”Sukkerindustrien vandt slagsmålet med fedtindustrien i 60’erne,” forklarede Per mig. Derfor er vi blevet tudet ørerne fulde med, at vi skal undgå fedt. ”Men fedt er ikke det store problem. Det er sukker, som er problemet. 1 g sukker binder tre g vand,” forklarede Per mig. ”Og så skal du vente i 20 minutter, inden du tager anden portion til aftensmad.”

I går tog jeg 40 i ét hug med hænderne på gulvet.

Jeg styrketrænede hos Per. Vi besøgte det fitnesscenter, som er hans nabo. Men mest af alt var det mine egne små øvelser, der bar frugt til en øget styrke. Jeg kunne måske tage 6-7 armbøjninger, da jeg startede hos Per. Og første gang skulle jeg tage tre gange otte armbøjninger stående med skrå overkrop støttende mig 45 grader til vindueskarmen. I går tog jeg 40 i ét hug med hænderne på gulvet. Jeg plejer at tage tre gange femten. Men nu skulle jeg lige vise mig over for min svigersøn. Den gamle kan endnu, og endnu bedre end han har kunnet før.

Jeg målte 106 cm om navlen, da vi startede. Nu måler jeg 86 cm. Alle mine bukser er skiftet ud. De gamle lignede et cirkustelt på mig. Dem har jeg givet til Stubben, et herberg for hjemløse i Helsingør.

Jeg drak mit første glas vin 12. april den dag min kone fyldte 50. Og jeg drak et glas champagne, da vi var ude at fejre dage 14.april. Jeg drak også et par glas vin i maj og i juni. Der havde vægten været stabil på 79-80 kg og jeg gik nu 9.000 skridt om dagen. Dvs., at jeg går mest om aftenen, når dagens dont er overstået, før jeg går i seng, mellem kl. 22 og 23. Det er et godt tidspunkt. Hen om havnen. At gå ned til vandet.

Og jeg behøver ikke suge kinderne ind for bedre at ligne min ungdoms helt James Dean. Det gør jeg nu.

Der er ikke tale om en slankekur. Der er tale om en bevidst kostomlægning. Det er jo det, vi putter i munden, der afgør, hvordan vi kommer til at se ud – både indvendig og udvendig. Og så er det selvfølgelig også vigtigt at få rørt sine muskler og at få pulsen op.

Jeg elsker at få pulsen op. Men jeg kan ikke løbe mere efter at have fået slidgigt i venstre knæ. Så jeg har måttet spinne på motionscyklen i fitnesscentret en time en til to gange om ugen. Men jeg tabte mig ikke af det, selvom jeg har cyklet i et par år. Så da min kone i efteråret 2016 spurgte, om jeg ikke ville have en personlig træner, forstod jeg et vink med en vognstang og slog til. Det er en af de bedste gaver jeg har fået.

Jeg synes, jeg ser bedre ud. Jeg kan bedre lide billedet af mig selv og min krop, når jeg ser i spejlet. Jeg behøver ikke skamme mig over de deller, der ikke længere er på sidebenene. Og jeg behøver ikke suge kinderne ind for bedre at ligne min ungdoms helt James Dean. Det gør jeg nu. Som 64-årig.