Bjarnes vægttabsforløb
55 kilo er det seneste år raslet af den 51-årige Bjarne Lynderup. Det er resultatet af hårdt arbejde – både fysisk og psykisk. Det var en sej omgang, men først nu begynder den rigtige kamp for at bevare en stabil vægt resten af livet.
Onsdag d. 25. oktober 2017 tikkede en desperat besked ind i Per Nielsens mailboks. Det var den dengang 50-årige Bjarne Lynderup, som praktisk talt havde opgivet alt håb om at leve et ordentligt liv med en normal vægt.
Nålen pegede på 170 kg! Han var flov over sig selv og sin vægt. Her lidt over et år efter har Bjarne smidt 55 kg, og nu gælder den svære fase, hvor vægttabet skal fastholdes.
Det har været en total life changer at blive vejledt af Per. Han forstod hurtigt, hvordan man fik det bedste frem i mig.
“Per har en formidabel evne til at forstå mig og min livssituation. Både træning, kost og måden jeg nu ser på en livsstilsændring, har ændret sig radikalt – og jeg er gået fra nul træning til 10 kilometers løb, jeg ved i dag hvad sund og nærende mad gør for min krop og jeg ved hvad en god nats søvn gør i hverdagen. Men det allervigtigste har været, at vi har beholdt kontakten og dialogen. Per har spillet en helt afgørende rolle i min livsstilsændring”.
“Jeg har igennem forløbet lært, at svær overvægt er en kronisk tilstand. Når man som jeg har haft et vægttab på 55 kilo, er det ekstremt vigtigt at jeg løbende har opfølgninger ift. de ændringer som jeg har foretaget. Det er en livslang proces som skal varer resten af livet for mig. Og det er netop her at den fortsatte kontakt spiller en afgørende rolle for fastholdelse af vægttabet” udtaler Bjarne.
Erfaringerne viser, at de fleste mennesker har det utroligt svært i perioden efter vægttabet – for næsten alle er det faktisk væsentligt sværere end selve kuren. Opmærksomheden forsvinder, der sker ikke noget på vægten, ingen giver samme opmærksomhed – nyhedsværdien er simpelthen forsvundet. Nu kommer hverdagen – og det er i denne fase behandleren også har en afgørende rolle for at vægttabet holdes. Typisk slipper behandleren, når målet er nået, og det er også en væsentlig årsag til at vægttabet ikke fastholdes.
Min erfaring er, at fokus på en livsstilsomlægning og vægttab er en livslang proces. Derfor er det altafgørende, at den rigtige behandlingsplan, og en plan efter vægttabet tilrettelægges for klienten. Dette er individuelt og one size doesn’t fit all!
Det “nye sort” er at sætte fokus på klienten efter vægttabet. Eller måske snarere at holde fast i klienten. For hvor lang tid holder den nye livsstil? Og hvordan er man rent faktisk i stand til at omlægge sine meget indgroede vaner og en biologi, der ikke vil det samme efter et vægttab?
Her er historien om Bjarne, der gennem et års livsstilsomlægning, lykkedes med at tabe sig 55 kilo.
Historien om en mand, der havde givet op, men så …
Onsdag d. 25. oktober 2017 tikkede nedenstående mail ind i Per Nielsens indbakke. Mailen var lang og meget detaljeret skrevet. Her et udsnit af de første to linjer.
“Hej Per, jeg er en mand på 170 kg der lige har rundet 50 år. Det går ikke, og det har det sådan set ikke gjort længe. Jeg er flov over mig selv og min vægt, og ved at det nu er ved at være sidste chance, hvis den da ikke er forpasset.”
Hvad jeg ikke vidste for et år siden var, at forløbet med Bjarne, udover at have fuld fokus på kost, vægttab, motion, sundhed og en ny livsstil, også skulle bidrage med et arbejde hvor Bjarne i dag er en af mine tætteste kollegaer i Adipositasforeningen, der arbejder for bedre vilkår for overvægtige mennesker i Danmark.
Bjarne Lynderup
I mange år i Bjarnes voksenliv lå hans vægt omkring 105 kilo, hvilket satte ham i kategorien svært overvægtig med et Body mass Index (BMI)på 32,8 kg/m2. Jeg skal hertil nævne, at Bjarne var tidligere håndboldspiller med en ret veludviklet muskelmasse, så hans BMI på 32,8 var ikke noget der normalt fik mine alarmklokker til at ringe. Prøv selv at udregne nutidens top- håndboldspilleres BMI ud – mange er i kategorien overvægtige, hvilket skyldes en ret veludviklet muskelmasse.
Over tid steg Bjarnes vægt yderligere og i mange år lå hans vægt stabilt på 130 kg, hvilket er for meget og risikoen for komplikationer øges. For fire år siden var Bjarne igennem sin anden skilsmisse og vægten steg endnu engang, denne gang op til 170 kilo. Bjarnes BMI var nu 53,1, hvilket er ekstrem fedme.
Det hele startede med en puls, der hamrede derudaf
1. januar 2017 vågnede Bjarne med en voldsom puls på 120 slag. At gå fra sofaen til toilettet fik hans puls op på 170. Bjarne blev tjekket, noget var galt.
I den efterfølgende tid blev der brugt mange timer i det danske sundhedsvæsen. Undervejs i sin udredning skulle der udføres en cykeltest, som han måtte afbryde, da den var forlænget 4 gange, det mærkelige var nemlig, at Bjarne havde en ret god kondi. Lægen havde satte testen til Bjarnes alder og vægt, men han var i meget bedre stand end man skulle tro.
Undersøgelserne kunne ikke fremprovokere hjerteproblemer, de viste sig kun om natten. Efterhånden var medicin for forhøjet blodtryk skruet så højt op, at Bjarne aftalte en kold tyrker med sin læge, og han har ikke været på medicin siden september 2017.
Bjarnes blodtryk er også blevet stabilt på omkring 125/70 og en natlig hvilepuls omkring 50-55 slag. Hvad dette skyldes skal være usagt. Bjarne har i mange år lidt af søvnapnø, hvilket gør nattesøvnen endnu sværere, da søvnen bliver afbrudt undervejs gennem natten. Dette er heldigvis reduceret af en iltmaske, som Bjarne sover med.
Et år med Per
28. november 2017 kl. 11 møder Bjarne op til sin første konsultation på Strandvejen i Helsingør for at starte på forløbet 1 år med Per. Jeg henter Bjarne i venteværelset, og møder en mand der sidder med verdens største smil, – “Hej Per, jeg hedder Bjarne. Jeg har også spillet håndbold engang!“.
Så var vi i gang. Den næste time bombarderer jeg Bjarne med spørgsmål om alt , der vedrører hans liv, og jeg mener ALT. Jeg er nødt til at vide, hvordan fortid og nutid ser ud for at kunne hjælpe ham bedst muligt.
Bjarnes plan – Hvad med træning?
Efter første konsultation bliver Bjarnes første plan udarbejdet med i alt 31 punkter, som han skal navigere efter. Et lille udpluk er bl.a. at spise mange flere kostfibre igennem dagens tre hovedmåltider, få sine måltider ind i en mere fast rytme, og undgå at springe måltider over. Et andet punkt hedder træning eller rettere sagt daglig fysisk bevægelse, som jeg kalder ”ikke planlagt motion”.
Bjarne kender mange træningssider på nettet, han kender diverse redskaber og deres navn. Derfor bliver han også slemt skuffet, da motionen i starten hedder gåture. “Skal jeg ikke i gang med at styrketræne?” Kan jeg huske han sagde … Og selvfølgelig skal Bjarne i gang med at styrketræne, bare ikke til at begynde med.
Uddrag af Bjarnes første styrkeprogram:
Undervurdér klienten – Jeg fyrer mig selv!
En ting som jeg har lært igennem mange tusinder af timer med mine klienter, er at jeg aldrig skal undervurdere nogen. Mine klienter er eksperter på deres egen krop, mange har prøvet at tabe sig, for derefter at tage det hele på igen. Så de ved godt, hvordan de skal tabe sig, men de mangler de sidste brikker i puslespillet til at forstå kroppens modsvar til, hvorfor vægten stiger igen efter at den har tabt sig.
Denne nådesløse funktion gør jeg meget ud af at beskrive og gøre forståelig. Og ærlig talt, så ved man det faktisk heller ikke 100 % endnu. Det jeg ved, efter at have studeret, læst og talt med mange af Danmarks og verdens førende forskere i fedme er, at fedme nok bør omfattes som en sygdom og en livslang kronisk tilstand, og at overvægt indebærer en meget stor risiko for at udvikle kroniske sygdomme.
Det jeg efterhånden også har lært er, at hjernen på dominerende vis regulerer vores appetit og kropsvægt. Der hvor kæden hopper af er, at mange misforstår den del, der omhandler hjernen. Som en forsker forklarede mig, – Den overvægtige hjerne er ikke dum, den fungerer ligeså godt, som personer uden svær overvægt. Ergo, vi er skabt til at indtage kalorier, når de er til rådighed, også selvom vi ikke har brug for dem. Og hjernen forsvarer og bevarer vores kropsvægt og fedtmasse, i det tilfælde, at der skulle komme en sultperiode.
Når mine klienter forstår dette puslespil, bliver skyld, skam og selvbebrejdelse taget af deres skuldrer, noget som ellers har tynget dem i lang tid.
Bjarnes første 10 km løbetur:
Selve forløbet er slut, men mine forløb indeholder også opfølgning inden for de efterfølgende 2 år.
Et er at tabe 55 kilo, men hvordan Bjarne nu skal holde dem væk og på afstand, er en udfordring, som selv ikke videnskaben har 100% klarhed over.
En ting som Bjarne og jeg har lagt meget vægt på igennem hele forløbet er, at de ændringer som Bjarne har taget til sig i forløbet, er tiltag, som skal kunne holde også om 10 år.
Kan Bjarne holde sig til de ændringer, vil hans chancer for at holde vægten være ret gode. Hvis ikke, bærer jeg også en stor del af ansvaret, for så har jeg ikke gjort mit arbejde godt nok.
At få tingene sat i perspektiv og få forståelsen for hvordan og hvorfor kroppen forsvarer sig mod vægttab, er altafgørende for at man fortsætter med at leve som man gjorde under forløbet.
