[av_textblock size=” av-medium-font-size=” av-small-font-size=” av-mini-font-size=” font_color=” color=” id=” custom_class=” template_class=” av_uid=’av-ku6mvh2h’ sc_version=’1.0′ admin_preview_bg=”]

Meretes forløb

Jeg tror, at mange kan genkende, at man tager sig selv i at tænke, hvordan er jeg endt i denne onde cirkel. Det gælder ikke kun ift. overvægt, men i mit tilfælde har jeg fået overvægt, som et resultat af min onde cirkel, og jeg ved præcis, hvornår jeg endte i den onde cirkel – den 4. august 2006!

Før den 4. august 2006 var jeg en pige med et BMI inden for normalområdet, som var meget selvglad, og typen som ikke kunne gå forbi et spejl uden at ”beundre” sigs selv. Jeg var moderat aktiv, da jeg både spillet håndbold og løb. Jeg var meget ambitiøs, og havde altid gerne ville være revisor. Jeg havde valgt den ”praktiske vej”, hvor jeg netop havde afsluttet min kontoruddannelse på Roskilde Handelsskoles økonomikontor, og var startet i et nyt job som økonomi- og lønmedarbejder, hvilket var perfekt ift. at skulle læse videre til revisor.

Jeg endte med så meget selvmedlidenhed, at jeg tyede til trøstespisning

Den 4. august 2006 var jeg på vej hjem til mine forældre, hvor jeg blev indblandet i et trafikuheld, hvilket var starten på min onde cirkel. Jeg endte med at blive en zombie, da jeg havde skader, som gjorde at jeg ikke kunne være aktiv, og jeg endte med så meget selvmedlidenhed, at jeg tyede til trøstespisning. Et år senere kom jeg ud af min zombie fase, da jeg opdager, at jeg var gravid med min søn. Jeg må dog konstatere ved den første konsultation i graviditeten, at min zombie fase havde resulteret i, at vægten var steget fra ca. 70 kg til 126 kg.

Et liv med knald på

I de efterfølgende år har jeg fuld fokuseret på, at være en god enlig mor på fuldtid, som også har et fuldtidsjob og en igangværende uddannelse som cand.merc.aud. Det betyder også, at jeg nedprioriterer bevidst mig selv, og jeg ville nok have fortsat sådan, hvis det ikke var fordi, at jeg ifm.. med en længere udredning på hospitalet fik henkastet bemærkninger til min overvægt, samt flere læger ønsket at bruge overvægten som årsag. Jeg besluttede derfor, at det skulle være slut. Jeg vil ikke længere leve med overvægt!

Allerede efter vores første telefonsamtale var jeg helt oppe at ringe

Jeg havde brug for en der kunne sparke lidt til mig, og hjælp mig med at forstå, hvorfor jeg var endt med overvægt, samt hjælpe med at få sat nogle rammer for den hverdag, som jeg gerne ville have. Jeg havde i en længere periode fulgt Per på de sociale medier, hvor jeg var inspireret af, at han ikke så fedme og overvægt som selvforskyldt. Jeg valgte at kontakte ham, da jeg måtte konstatere at nedlukningen af Danmark i marts 2020 pga. COVID-19 ikke hjalp på problemet. Allerede efter vores første telefonsamtale var jeg helt oppe at ringe, jeg bemærkede særligt, at Per havde et godt syn på, at vi alle er forskellige individer, og derfor vil hans forløb også skulle tilpasses hertil.

Jeg begyndte derfor hos Per i august 2020, hvor min kampvægt var op på 150,2 kg, hvilket er det højeste, som jeg har været op på. Dvs. på 13 år, hvor jeg groft sagt bare havde ladt stå til, der havde jeg taget 24 kg på – jeg var mildest talt i chok. Den onde cirkel skulle brydes, og den skulle brydes nu!

Jeg er en travl enlig mor, som har et krævende job, hvor en arbejdsuge sjældent holdes under 50 timer. Jeg husker derfor tydeligt, at inden det første møde, der var jeg meget nervøs for, om Per vil synes, at jeg kom med en begrænset indstilling til forløbet, da jeg havde tre ønsker:

1. Jeg vil ikke stå og veje mad til alle måltider
2. Jeg vil træne uden for eller hjemme, og ikke i et fitnesscenter
3. Det skal passe til en travl hverdag

Det viste sig dog, at for Per var det let at imødekomme disse tre ønsker. Ved det første møde spurgte han ind til alt, hvilket også var mine kost- og motionsvaner, hvorefter han udarbejder en plan, hvor han har justeret på ganske få ting, og hvert måned blev denne plan tilpasset yderligere. På den måde bemærkede jeg ikke, at der blev skåret langsomt ned på de ”dårlige vaner”, og Per havde samtidig opfyldt to af mine ønsker – nemlig at jeg ikke skal veje maden, og det skal passer til en travl hverdag. Derudover har Per lige fra start af lavet træningsprogrammer, som kan udføres uden for og med de redskaber, som jeg allerede havde herhjemme.

Forløbet hos Per

Lige fra starten af forløbet har jeg følt og føler stadigvæk, at Per lytter til mig, og virkelig er der for at hjælpe mig. Jeg husker, at Per allerede fra start lagde vægt på, hvis jeg skulle opnå succes ved denne forandring, så skulle jeg:

1. Møde op til vores aftalte tider
2. Gøre hvad der blev aftalt i planen
3. Huske at bruge ham og mit netværk, for der vil komme svære tider

Jeg tør godt at sige, at min onde cirkel startede i august 2006, men stoppede ved mit første møde med Per i august 2020. Min største frygt har været, at det vil blive monster svært, og at jeg vil gå død i det, men jeg må indrømme, at jeg er blevet positiv overrasket. Jeg tror, at der er flere faktorer, som har gjort, at det har virke overskueligt for mig. Jeg har en søn, som støtter mig og er med på, at der skal ske forandringer i vores liv. Derudover så er den største faktor Per – uden hans hjælp, støtte og viden, så havde jeg aldrig stået her i dag – ca. 35 kg lettere.

Jeg var træt af, at folk skulle lege klog og fortælle mig, at jeg bare skulle tage mig sammen og dyrk noget motion og spise mindre, for så tabt man sig. Per har formået at fortælle tingene, så jeg forstår, at jeg er sgu ikke helt dum, når jeg synes, at det ikke er så nemt som folk fremstiller det, men at det er f….. svært at tabe sig. Jeg er ikke klar til, at slippe det sikkerhedsnet, som det er, at have Per med på mit hold. Jeg er godt på vej hen imod den hverdag og det liv, som jeg gerne vil have for min søn og jeg, men der er noget vej endnu, og jeg vil ikke kunne klare det uden Per.

Jeg må bare sige, at Per er fantastisk, og jeg er ham evig taknemmelig for hans foreløbig hjælp

Per fortalte på en af vores snakke, at der skal blot en uventet ting til, at man ryger ind i nogle dårlige vaner og den onde cirkel. Heldigvis må jeg konstatere, at der skal også kun en beslutning til, for at bryde denne onde cirkel. Min beslutning var et år med Per. Jeg må bare sige, at Per er fantastisk, og jeg er ham evig taknemmelig for hans foreløbig hjælp, og jeg er lykkelig for, at jeg fortsat har muligheden for at få Pers hjælp, støtte og vejledning.
[/av_textblock]

[av_textblock size=” av-medium-font-size=” av-small-font-size=” av-mini-font-size=” font_color=” color=” id=” custom_class=” template_class=” av_uid=’av-k7afetau’ sc_version=’1.0′ admin_preview_bg=”]

Marius’ forløb

Marius Aggerholm er en ung mand på 18 år, som netop har været igennem forløbet 1 år med Per. Marius fortæller, herunder hvordan forløbet har været for ham, når man er gymnasieelev og gerne vil lave en livsstilsændring.

Da jeg var ved at fylde de 18 år, vidste jeg at jeg stod på en skillevej. Jeg gik i gymnasiet, brugte det meste af min fritid i ungdomspolitik og elskede en god bytur med alt der følger med. Alt det kunne man efterhånden godt både se og mærke på min krop. Så derfor konfronterede jeg mig selv. Enten kunne jeg vælge at gå helhjertet ind i en slankekur hos en personlig træner og droppe alt det andet, ellers kunne jeg acceptere at være i dårlig form og overvægtig resten af livet. Men jeg tog fejl… Der var en tredje vej.

På sin vis kan man sige at Per hjalp mig med at finde tilbage til den naturlige sunde tilstand at leve på.

Det er ikke som man ser på TV

Fordi hvad jeg troede skulle være en slankekur, som dem man ser på tv, var hos Per noget af det der er sket i mit liv der har føltes mest naturligt. I gymnasiet har jeg lige haft et romantikfilosofisk forløb om at man ikke bliver klogere i løbet af livet, man finder blot tilbage til det oprindelige -den naturlige tilstand.

På sin vis kan man sige at Per hjalp mig med at finde tilbage til den naturlige sunde tilstand at leve på. Per hjalp mig med at komme af med alle de dårlige vaner som hverdagens liv har lastet over på os. Han gav mig en skridttæller og bad mig gå 8.000 skridt om dagen -fordi naturligvis er et ungt menneske ikke skabt til at sidde stille ned hele dagen. Han gav mig en detaljeret personlig diæt der gjorde jeg ikke længere var nødt til at ”dope” mig med karameller, chokolade og kopnudler i løbet dagen for ikke at falde i søvn.

I den første måneds tid var det alt der skulle til -og de første 5-8 kilo raslede af mig som jeg aldrig, på tros af ihærdige forsøg med trendy kurer, har oplevet før. Det vildeste af det hele var at det som sagt ikke engang føltes som en kur, fordi det var det ikke. Det var blot en tilbagevenden til sådan man egentlig er skabt til at leve.

Der kommer et tidspunkt hvor biologien kommer til at arbejde imod dig” har Per fra starten sagt.

Svære Stunder

Nu er det ikke for at skabe et glansbillede af mit forløb, fordi selvfølgelig har der også været svære stunder. Men Per har fra starten forberedt mig på at stunder kunne komme. ”Der kommer et tidspunkt hvor biologien kommer til at arbejde imod dig”, har Per fra starten sagt.

Derfor har jeg aldrig oplevet det som et nederlag, når jeg, på trods af at have holdt mig til planen, enten ikke har tabt mig eller har taget lidt på igen. Per har i det hele taget været fantastisk til at sætte sig selv i ens sted og forstå hvad der skal til for at man kan vedligeholde programmet.

Han har i sit program til mig holdt fast i der skal være plads til at være gymnasieelev, med alt det indebærer i forhold til fredagscafeer, byture og rusture. I stedet for at forbyde sådanne ting, har han givet gode råd til hvordan man bearbejder følgerne af festerne som jo hører med når man er ung.

Hvis jeg skulle vælge en ting som jeg er gladest ved forløbet hos Per, så er det den fysiske træning

Men hvis jeg skulle vælge en ting som jeg er gladest ved forløbet hos Per, så er det den fysiske træning, selvom de fysiske tests har fået mig til at kende helt nye niveauer af ondt i benene (især dagene efter). Jeg trænede også før jeg startede hos Per, men med Per har jeg fået meget mere ud af træningen.

Så tiden i træningscenteret bliver udnyttet meget mere effektivt, resultaterne bliver markant mere synlige og så gør det jo heller ikke noget af de fysiske præstationer er smittet af på idrætskarakteren i gymnasiet som altså lige er steget et hak ;)

Altså kan jeg kun anbefale andre (også unge som mig) et forløb hos Per. Det er fleksibelt. Det er motiverende. Det er den nødvendige ændring man så længe kun har kunnet drømme om.

Jeg har indtil videre tabt mig cirka 20 kilo, mit kondital er steget med 7 og mit bælte kan nu spændes 10 fantastiske centimeter længere ind.
[/av_textblock]

[av_textblock size=” font_color=” color=” av-medium-font-size=” av-small-font-size=” av-mini-font-size=” av_uid=’av-k4g249we’ admin_preview_bg=”]

Den anonymes forløb

Kvinden bag denne fortælling om sit forløb – 1 år med Per, har valgt at være anonym. Men jeg synes alligevel hendes historie skal bringes, med håb om at den kan være til inspiration for andre.

Forord

Den anonymes historie

Jeg er 47 år og har 2 børn på 19 og 10 år, som jeg bor alene med. Efter mine teenager år har jeg altid kæmpet med min vægt. Tallet på vægten har styret mit liv meget. Efter min sidste fødsel for 10 år siden har jeg kæmpet med yoyo vægt. Tabt mange kilo og taget endnu flere på igen. Da jeg startede hos Per november 2018 var vægten på det højeste nogensinde. Jeg var spændt, nervøs men topmotiveret. Per og jeg startede med flere samtaler, målinger og test. Jeg fik udarbejdet en plan der var tilpasset mig med kost, søvn, træning og daglig aktivitet igennem dagen. En meget simpel kostplan med helt almindelig mad og uden at skulle tælle kalorier. Det var vigtigt jeg skulle blive mæt og spise med en fast rytme igennem dagen. Alt sammen var enkelt og individuel tilpasset til mig. I starten tabte jeg mig meget, meget hurtigt, var derefter vægtstabil i flere måneder. I sommerferien blev det svært, og jeg følte at jeg gav slip på alle de gode vaner, og så koksede det hele for mig. Vægten steg, jeg følte skyld, skam og vrede mod mig selv. I mit hoved er det meget alt eller intet, hvilket jeg stadig kæmper med, men er på vej. Hver gang jeg er kommet hos Per de sidste mange gange, har jeg været ved at stoppe, ikke fordi jeg ville, men jeg troede ikke, at Per gad bruge mere tid på mig, når jeg ikke overholdt vores aftaler. Men jeg blev klogere… Per vil kun hjælpe og finde ud af hvad der virker for mig og særligt i min hverdag. Per har hjulpet mig meget med at forstå hvorfor et vægttab og en livsstilsændring er så svært, og hvorfor vi ikke selv styrer alt omkring vægt og vægtvedligeholdelse. Som vi har talt mange gange om… Der er mange faktorer der spiller ind, og vi er forskellige som individer. Per har givet mig en bedre forståelse og mere ydmyg tilgang til, hvordan kroppen fungerer, og hvorfor det er så hulens svært at smide de kilo og holde vægttabet. 1 år med Per Per har været det bedste år for mig. Jeg er blevet meget klogere på mig selv. Jeg er blevet gladere, og jeg føler virkelig, at jeg har fundet ud af, hvad der virker for mig, og hvad der er godt for mig. Jeg skal tænke sundhed, og hvad der gør mig glad i min hverdag. Per har et kæmpe engagement og hjerte med i det, han laver. Han er ærlig, professionel, en god motivator og super dygtig indenfor sit felt. Mit 1 års forløb er ved vejs ende, men jeg er slet ikke klar til at stoppe, så jeg har valgt at fortsætte hos Per. Tak for alt og glædelig jul. [/av_textblock]

[av_codeblock wrapper_element=” wrapper_element_attributes=” codeblock_type=” av_uid=’av-jwneudio’]

Louises vægttabsforløb

Her er historien om Louise, som netop har været igennem mit 1 års forløb. Louise har tabt sig over 20 kilo, men det er hendes liv med færre smerter, der er det væsentlige i denne historie.

Louise er stadig en vindueskigger

Onsdag d. 7. februar 2018 startede Louise på forløbet ”1 år med Per”. Vægttab og sund livsstil er altid et vigtigt element i mine forløb, og dette forløb var det ingen undtagelse.

Når klienter starter på mine forløb, er det med vægttab for øje, men hvorfor vægttab er ønskeligt, kan være meget forskelligt fra person til person. En af mine fornemmeste opgaver er, at prøve at finde en årsag til, hvorfor en person skal ændre livsstil, og her kan mine klienter være vidt forskellige. Jeg ved, at det for mange er det æstetiske der spiller ind, for mig kommer det i anden række, og jeg er i virkeligheden ligeglad med, hvordan mine klienter ser ud. Det jeg ikke er ligeglad med er, om mine klienter bliver mere sunde og raske. Svær overvægt er forbundet med øget sygelighed og dødelighed. Overalt er det et voksende problem, og det er som sådan ikke selve den svære overvægt, der er problemet, men det der følger med den svære overvægt. I dag findes der en lang række komplikationer, som følge af den svære overvægt.

Med udvikling af svær overvægt følger der en lang række komplikationer (se fig).

Louise

Louise fortæller, at hun har kæmpet med overvægt siden hun var 10 år, desuden er overvægt også en del af familiens historie. Jeg kan ikke sige, at det er derfor at Louise har svær overvægt, men vi ved efterhånden at svær overvægt kan gå igen i flere generationer, og her spiller gener, miljø, adfærd, sociale og psykosociale faktorer ind. Igennem årene har Louise med skiftende succes prøvet at tabe sig, hun har været på diæt, prøvet forskelige vægttabsprodukter, samt deltaget i bootcamp-forløb med hård fysisk træning, som hun har kunnet holde i den tid, det stod på. Jeg er stor fortaler for, at fysisk træning skal være hårdt og udfordrende for kredsløb og muskler, men jeg ser desværre også, at mange kan have svært ved at holde fast i den fysiske aktivitet. Derfor skal vi finde vores ”hvorfor”, så vi kan holde fast i en sund og varieret kost.

Udfordringen blev en løsning

Ved Louises første helbredstjek viste tallene, at hun var på grænsen til at være i kategorien; svær overvægtig, klasse III. Når personer er i klasse III, ved vi, at der ofte følger en masse helbredsmæssige udfordringer med. Og i Louise tilfælde var det heller ingen undtagelse. Mange vil sikkert tænke, at Louise har type 2 diabetes, eller forhøjet blodtryk? Men det viste sig, at Louise havde åreforkalkning i benene.

Vindueskiggersyndromet

Åreforkalkning kaldes også vindueskiggersyndromet, og er en lumsk størrelse. En blandt mange faktorer, som spiller ind i udviklingen af åreforkalkning, er overvægt. Åreforklakning i benene skyldes en aflejring af b.la. kolesterol og fedt, som fortykker karvæggen i årene. Vævene får ikke tilstrækkelig mængde ilt tilført, og det kan i værste fald føre til amputation af tæer, fødder eller ben.

Det opleves som stikkende smerter i benene, som gør det nødvendigt at standse op under gang – derfor har lidelsen i folkemunde fået betegnelsen vindueskiggersyndrom. Denne tilstand kæmper Louise med hver dag.

Louises plan

Den plan jeg tilrettelagde for Louise, blev en lille omfordeling af hvordan hun sammensatte sin kost. Louise gjorde allerede mange gode valg igennem dagen, men jeg ville have lidt mere struktur på hendes måltidsrytme og fødevarevalg igennem dagen. Jeg ville have, at hun skulle arbejde med sine portionsstørrelser og mæthedsfornemmelse. Over tid blev kostomlægningen faktisk en rigtig god følgesvend, som Louise i dag har det godt med at følge. Hun kan mærke, at hun får det bedre og hendes energiniveau forbliver stabilt gennem dagen.

Motion

Som skrevet foroven oplevede Louise, som andre personer med vindueskiggersyndromet, at hun fik smerter ved gang, hun kunne ikke gå længere stræk, og når det går op ad bakke, gør ondt. Derfor måtte jeg tænke ud af boksen i forhold til, hvordan Louise kunne få mere motion i sin dagligdag.

En måde jeg kan undgå at belaste Louise med vægtbærende aktiviteter, er ved cykling. Louise er nok den klient jeg har haft igennem tiden, som har siddet længst tid på en cykel. Louise har stiftet bekendtskab med stort set alle former for konditionstræning, og stort set hver gang vi er sammen, fortæller jeg, at regelmæssig træning forbedrer kredsløbet i benene.

I det første halve år modtager Louise et træningsprogram, som er en blanding af konditions- og styrketræning, som hun kan udføre på sit arbejde. Programmet skal udføres 2 til 3 gange om ugen. Da vi er ca. halvvejs inde i forløbet, kommer der et større arbejdspres på jobbet, og uforudsete hændelser i familien gør, at Louise ikke føler overskud til at få passet sit træningsprogram. Vi aftalte, at hun kan træne efter programmet, hvis hun føler overskud. Efter et stykke tid revideres programmet igen, og vi går over til, at træningen udføres hjemme. Efter et stykke tid fjerner jeg helt hendes træningsprogram, hun føler ikke overskud og får dårlig samvittighed, når det ikke bliver udført.

Du skal træne

Nogen vil nok tænke; -Hvorfor fjerne Louises træningsprogram? – For vi skal da dyrke motion, styrke vores muskler og have pulsen op! Det er rigtigt, men jeg skal som vejleder også se på, hvad det bedste er for mine klienter. Og det bedste for Louise er at gå! I starten af forløbet var gåture også en fast del af Louises plan, hun skulle gå, også selvom hun fik ondt. Kombinationen af hendes konditionstræning og gåture skulle flytte barren for hendes fysiske grænse i forhold til hvor meget hun kunne inden hun oplevede smerter.

Et par år inden jeg startede ved Per havde jeg fået konstateret begyndende åreforkalkning i mine ben. Det gjorde, at når jeg gik lidt længere ture (plus 2 km), og det gik en smule op ad bakke, så gjorde mine ben så ondt, at jeg måtte stoppe op og tage pause for at kunne gå videre….

Det er en stor befrielse, at jeg kan gå uden smerter, da det helt sikkert er min fortrukne form for motion ☺️

Efter lidt tid sættes Louises skridt op, i takt med at hun oplever færre og færre smerter. Undervejs kommer der skavanker, som gør, at vi må sætte antallet af skridt ned, dette har ikke noget med Louises åreforsnævring at gøre, men skyldes andre komplikationer. Men Louise bliver ved med at gå, og smerterne bliver mindre og mindre. Desuden er hendes blodprøver også gået i en positiv retning ift. åreforsnævringen.

Et indblik i hvordan Louise har gået det seneste år (se fig.)

Louises ”hvorfor”

Vi hører tit, at vi skal være motiveret for at holde fast i en ny livstil, falder vi af hesten, skyldes det at motivationen glipper. Jeg tror mere på, at man ryger af hesten og har svært ved at holde fast, fordi kroppen modarbejder vægttabet. Forskning viser, at vægttab ved f.eks. livsstilsintervention påvirker det metaboliske system på en sådan måde, at kroppen bliver mere energieffektiv, og dermed i realiteten modarbejder yderligere vægttab. Det betyder også, at vægttab ikke bare er et simpelt spørgsmål om mådehold, der kræver fokus på kost og motion. Det kræver langvarig behandling at kæmpe mod kroppen, som aktivt forsøger at bekæmpe et vægttab. Denne viden er desværre ukendt for mange, og manglende indsigt i kroppens kamp mod livsstilsomlægning medvirker derfor til den stigmatisering, som svært overvægtige lider under.

I Louises tilfælde har hun opdaget at et liv med smerter i benene kan afhjælpes af daglige gåture, og i det omfang Louise gør det, er det lige nu, det helt rigtige for hende. Louise har fundet sit ”hvorfor. Hun skal spise sundt, sove godt om natten og få brugt kroppen hver dag, og det handler ikke om, at hun er motiveret, men at hun ikke vil have smerter. Derfor går Louise, hun vil fortsat være en vindueskigger – bare i bevægelse!

Stigma

Desværre lever stigmatiseringen i bedste velgående og bliver en negativ spiral for den svært overvægtige. Diskrimination øger det ubehag og dårlige selvværd hos personer med svær overvægt. Det kan resultere i lavt selvværd, trøstespisning og afholdelse fra deltagelse i sociale begivenheder, som f.eks. motionsfælleskaber af frygt for, at blive mødt med skæve blikke og kommentarer. Samlet set mindsker stigmatisering muligheden for at opnå vægttab.

Vi skal gøre op med fordommene omkring svær overvægt og fjerne den skyld og skam, som svært overvægtige lever med. Det kræver øget opmærksomhed og større viden, både i det offentlige rum og blandt det fagpersonale, som har kontakt med svært overvægtige mennesker.

Vi skal til at ændrer måden vi ser på og taler om svær overvægt. Det er helt essentielt for hvordan opfatter svær overvægt på og hvordan vi omtaler den. Er man svært overvægtig eller har man svær overvægt? I min verden er det ret indlysende, hvilket bakkes op af forskningen.

Louise er ikke åreforkalkning (vindueskiggersyndromet). Louise har åreforkalkning. Louise er overvægtig. Nej, Louise har overvægt…

Når vi ændrer vores holdning og sproget ift. hvordan vi taler og behandler svær overvægt, er vi på vej i en bedre retning.

[/av_codeblock]