Forfatter: Per Nielsen

  • Meretes forløb

    Meretes forløb

    [av_textblock size=” av-medium-font-size=” av-small-font-size=” av-mini-font-size=” font_color=” color=” id=” custom_class=” template_class=” av_uid=’av-ku6mvh2h’ sc_version=’1.0′ admin_preview_bg=”]

    Meretes forløb

    Jeg tror, at mange kan genkende, at man tager sig selv i at tænke, hvordan er jeg endt i denne onde cirkel. Det gælder ikke kun ift. overvægt, men i mit tilfælde har jeg fået overvægt, som et resultat af min onde cirkel, og jeg ved præcis, hvornår jeg endte i den onde cirkel – den 4. august 2006!

    Merete på kondicyklen

    Før den 4. august 2006 var jeg en pige med et BMI inden for normalområdet, som var meget selvglad, og typen som ikke kunne gå forbi et spejl uden at ”beundre” sigs selv. Jeg var moderat aktiv, da jeg både spillet håndbold og løb. Jeg var meget ambitiøs, og havde altid gerne ville være revisor. Jeg havde valgt den ”praktiske vej”, hvor jeg netop havde afsluttet min kontoruddannelse på Roskilde Handelsskoles økonomikontor, og var startet i et nyt job som økonomi- og lønmedarbejder, hvilket var perfekt ift. at skulle læse videre til revisor.

    Jeg endte med så meget selvmedlidenhed, at jeg tyede til trøstespisning

    Den 4. august 2006 var jeg på vej hjem til mine forældre, hvor jeg blev indblandet i et trafikuheld, hvilket var starten på min onde cirkel. Jeg endte med at blive en zombie, da jeg havde skader, som gjorde at jeg ikke kunne være aktiv, og jeg endte med så meget selvmedlidenhed, at jeg tyede til trøstespisning. Et år senere kom jeg ud af min zombie fase, da jeg opdager, at jeg var gravid med min søn. Jeg må dog konstatere ved den første konsultation i graviditeten, at min zombie fase havde resulteret i, at vægten var steget fra ca. 70 kg til 126 kg.

    Et liv med knald på

    I de efterfølgende år har jeg fuld fokuseret på, at være en god enlig mor på fuldtid, som også har et fuldtidsjob og en igangværende uddannelse som cand.merc.aud. Det betyder også, at jeg nedprioriterer bevidst mig selv, og jeg ville nok have fortsat sådan, hvis det ikke var fordi, at jeg ifm.. med en længere udredning på hospitalet fik henkastet bemærkninger til min overvægt, samt flere læger ønsket at bruge overvægten som årsag. Jeg besluttede derfor, at det skulle være slut. Jeg vil ikke længere leve med overvægt!

    Allerede efter vores første telefonsamtale var jeg helt oppe at ringe

    Jeg havde brug for en der kunne sparke lidt til mig, og hjælp mig med at forstå, hvorfor jeg var endt med overvægt, samt hjælpe med at få sat nogle rammer for den hverdag, som jeg gerne ville have. Jeg havde i en længere periode fulgt Per på de sociale medier, hvor jeg var inspireret af, at han ikke så fedme og overvægt som selvforskyldt. Jeg valgte at kontakte ham, da jeg måtte konstatere at nedlukningen af Danmark i marts 2020 pga. COVID-19 ikke hjalp på problemet. Allerede efter vores første telefonsamtale var jeg helt oppe at ringe, jeg bemærkede særligt, at Per havde et godt syn på, at vi alle er forskellige individer, og derfor vil hans forløb også skulle tilpasses hertil.

    Jeg begyndte derfor hos Per i august 2020, hvor min kampvægt var op på 150,2 kg, hvilket er det højeste, som jeg har været op på. Dvs. på 13 år, hvor jeg groft sagt bare havde ladt stå til, der havde jeg taget 24 kg på – jeg var mildest talt i chok. Den onde cirkel skulle brydes, og den skulle brydes nu!

    Jeg er en travl enlig mor, som har et krævende job, hvor en arbejdsuge sjældent holdes under 50 timer. Jeg husker derfor tydeligt, at inden det første møde, der var jeg meget nervøs for, om Per vil synes, at jeg kom med en begrænset indstilling til forløbet, da jeg havde tre ønsker:

    1. Jeg vil ikke stå og veje mad til alle måltider
    2. Jeg vil træne uden for eller hjemme, og ikke i et fitnesscenter
    3. Det skal passe til en travl hverdag

    Det viste sig dog, at for Per var det let at imødekomme disse tre ønsker. Ved det første møde spurgte han ind til alt, hvilket også var mine kost- og motionsvaner, hvorefter han udarbejder en plan, hvor han har justeret på ganske få ting, og hvert måned blev denne plan tilpasset yderligere. På den måde bemærkede jeg ikke, at der blev skåret langsomt ned på de ”dårlige vaner”, og Per havde samtidig opfyldt to af mine ønsker – nemlig at jeg ikke skal veje maden, og det skal passer til en travl hverdag. Derudover har Per lige fra start af lavet træningsprogrammer, som kan udføres uden for og med de redskaber, som jeg allerede havde herhjemme.

    Forløbet hos Per

    Lige fra starten af forløbet har jeg følt og føler stadigvæk, at Per lytter til mig, og virkelig er der for at hjælpe mig. Jeg husker, at Per allerede fra start lagde vægt på, hvis jeg skulle opnå succes ved denne forandring, så skulle jeg:

    1. Møde op til vores aftalte tider
    2. Gøre hvad der blev aftalt i planen
    3. Huske at bruge ham og mit netværk, for der vil komme svære tider

    Jeg tør godt at sige, at min onde cirkel startede i august 2006, men stoppede ved mit første møde med Per i august 2020. Min største frygt har været, at det vil blive monster svært, og at jeg vil gå død i det, men jeg må indrømme, at jeg er blevet positiv overrasket. Jeg tror, at der er flere faktorer, som har gjort, at det har virke overskueligt for mig. Jeg har en søn, som støtter mig og er med på, at der skal ske forandringer i vores liv. Derudover så er den største faktor Per – uden hans hjælp, støtte og viden, så havde jeg aldrig stået her i dag – ca. 35 kg lettere.

    Jeg var træt af, at folk skulle lege klog og fortælle mig, at jeg bare skulle tage mig sammen og dyrk noget motion og spise mindre, for så tabt man sig. Per har formået at fortælle tingene, så jeg forstår, at jeg er sgu ikke helt dum, når jeg synes, at det ikke er så nemt som folk fremstiller det, men at det er f….. svært at tabe sig. Jeg er ikke klar til, at slippe det sikkerhedsnet, som det er, at have Per med på mit hold. Jeg er godt på vej hen imod den hverdag og det liv, som jeg gerne vil have for min søn og jeg, men der er noget vej endnu, og jeg vil ikke kunne klare det uden Per.

    Jeg må bare sige, at Per er fantastisk, og jeg er ham evig taknemmelig for hans foreløbig hjælp

    Per fortalte på en af vores snakke, at der skal blot en uventet ting til, at man ryger ind i nogle dårlige vaner og den onde cirkel. Heldigvis må jeg konstatere, at der skal også kun en beslutning til, for at bryde denne onde cirkel. Min beslutning var et år med Per. Jeg må bare sige, at Per er fantastisk, og jeg er ham evig taknemmelig for hans foreløbig hjælp, og jeg er lykkelig for, at jeg fortsat har muligheden for at få Pers hjælp, støtte og vejledning.
    [/av_textblock]

  • Svær overvægt kræver forebyggelse og behandling

    Svær overvægt kræver forebyggelse og behandling

    I sundhedsdebatten fylder svær overvægt meget, og ikke mindst fylder det meget hos det menneske, som har svær overvægt inde på livet eller følgesygdomme heraf.

    Grøntsager

    Trods et større fokus på svær overvægt, flere tiltag iværksat, samt flere ressourcer afsat til forebyggelse og behandling, er det endnu ikke lykkedes at reducere problemets omfang.

    Antallet af svært overvægtige i Danmark er igennem mange år steget, og i dag er således 16,8 procent af danskerne svært overvægtige (1) mod 13,4% i 2010.

    Med svær overvægt øges også risikoen for at udvikle en række alvorlige følgesygdomme, der kan forringe livskvaliteten yderligere, og som kan påvirke både den svært overvægtige selv og dennes pårørende. Svær overvægt er associeret med en øget risiko for forskellige sygdomme, som blandt andet tæller type 2-diabetes, hypertension, dyslipidæmi, søvnapnø, nonalkoholisk fedtlever (NAFLD), arthritis urica (2) og cancer (3) med flere.

    Personer med svær overvægt eller med eventuelle følgesygdomme har brug for, at svær overvægt ikke anses for kun at være et personligt ansvar. Hvis vi skal stoppe udviklingen, kræver det, at de generelle holdninger i samfundet til overvægt ændres. Personer med svær overvægt skal mødes med respekt og uden fordomme – og med mere oprigtig interesse. De skal aktivt inddrages til at blive hørt i debatten.

    Interventioner ved vægttab

    Livsstils-interventioner viser, at ved et vægttab på 10 % reduceres energiomsætningen med ca. 15 procent mere end forventet. Samtidig sker der ændringer i de appetitregulerende hormoner, som gør personen mere sulten. Derfor skal der spises mere for at blive mæt, end før vægttabet, og dermed bliver det vanskeligt at opnå et større vægttab – og særligt at fastholde vægttabet over tid (4).

    Årsagen til udvikling af svær overvægt skyldes et yderst kompliceret system, hvor flere faktorer alle menes at have en indflydelse på energibalancen (5). Af de mest kendte er obesogene og gen-miljøer, arvelige-, adfærdsmæssige-, psykologiske- og sociale faktorer. Derfor er holdningen om for lidt motion og for meget kalorieholdig mad ikke så simpel, som det bliver gjort til.

    Disse tilstande er desværre ukendte for mange behandlere, som dagligt rådgiver deres svært overvægtige patienter. Når patienten møder denne holdning, kan en af konsekvenserne være, at der skabes lavt selvværd med skyld, skam og selvbebrejdelse, hvilket for nogle kan udarte sig til en regulær spiseforstyrrelse (6).

    Derfor har vi brug for et holdningsskifte og en ny tilgang til forebyggelse og behandling af svært overvægtige personer – på tværs af sektorer. Der er brug for større samfundsansvar, hvor det offentlige skaber rammerne for borgernes sundhed.

    Forebyggelse

    Igennem tiden har fokus været rettet mod patientens egen rolle i relation til forebyggelse og behandling. Dette så man senest i april 2017, hvor en megafon-undersøgelse viste, at 82 procent af danskerne mener, at svær overvægt er selvforskyldt, og at det er den enkeltes eget ansvar at løse (7).

    Hvis vi skal forhindre den forsatte udvikling af svær overvægt, er det vigtigt, at der kigges imod strukturel forebyggelse i samfundet. Dette kan ske via en skærpet fødevarepolitik, som opfordrer til sunde fødevarer – og øget moms på sukker og fedtholdige produkter. Dog skal det nævnes, at der findes innovationspartnerskaber (for eksempel fuldkornspartnerskabet), som er glimrende tiltag i retning af at få danskernes helbred i en sundere retning.

    Andre tiltag, som har vist sig effektive, er nudging. Her kan man oprette puljer, som kommuner og supermarkeder kan søge tilskud fra. Mulighederne er her, at man indretter dagligvarebutikker med fokus på, at forbrugeren bliver ”nudget mod det sunde valg”. Sidst, men ikke mindst, skal sundhedsplejen efteruddannes i svær overvægt.

    Sundhedsplejen ser børnene og familien flere gange i løbet af børnenes første leveår. Ydermere kan der tænkes i familieprogrammer om livsstilsændringer. Disse programmer kan igangsættes i mindre skala med pilotprojekter, som eventuelt rulles ud til alle landets kommuner, når de er evalueret og vurderet.

    Samlet set skal vores forebyggelse af svær overvægt have langt større fokus i samfundet, og her er tilgængeligheden til kalorieholdige fødevarer et godt sted at sætte ind.

    Er svær overvægt en sygdom?

    I 1948 deklarerede The World Health Organization (WHO) svær overvægt som en kronisk sygdom.8 I 2013 fulgte den Amerikanske lægeforening (AMA) trop, og i 2015 kom den canadiske lægeforening (CMA) også med ombord (9-10).

    Camera dei Deputati fra det italienske parlament stemte 13. november 2019, enstemmigt for at godkende en bevægelse, der anerkender fedme som en kronisk sygdom. De beder deres regering om, at der gennemføres specifikke aktioner til fremme og forbedring af fedmeforebyggelse og håndtering (11).

    Om svær overvægt skal betegnes som en kronisk sygdom er en diskussion med mange nuancer og holdninger. En kronisk sygdom er ifølge US National Center for Health Statistics en tilstand, som:

    • Har en længde på tre måneder eller derover
    • Ikke kan forebygges med medicin
    • Ikke går væk af sig selv (12)

    Det betyder, at svær overvægt er en kronisk tilstand, som kræver et fællesskab og et fælles ansvar at løse. Det gælder både for den enkelte, det nære og fjerne netværk og den offentlige sektor. Vi bør sikre hjælp til de flere hundrede tusinder af danskere, som har svært overvægt. Det vil både gavne den enkelte, nære relationer og samfundsøkonomien.

    Udfordringen

    Svært overvægtige kan i visse tilfælde være en sårbar gruppe. Når patienterne henvender sig for råd og vejledning bliver de ofte kastebolde i et system, der kan være svært at navigere i, hvilket også gælder kvaliteten i vejledningen og behandlingen. Svært overvægtige, der kan være yderst sårbare, oplever den manglende hjælp, støtte og forståelse, som de har brug for. I dag findes der, på det private marked, et hav af useriøse tilbud, som lover vægttab, men med yderst begrænset effekt og uden valid forskning bag til at dokumentere effekten.

    Den bedste evidens, som vi har lige nu på behandling og vedvarende vægttab, er kirurgi (13) samt længerevarende interventioner på over 12 måneder hos voksne (14) Derudover er medicinalbranchen også kommet endnu mere på banen.

    Det er rigtigt, at der findes interventioner, hvor behandlere har haft succes med at hjælpe deres patienter til et vægttab, men det er tvivlsomt, om meget over 10 procent af patienterne stadig holder vægttabet efter fem år (15).

    At behandle svær overvægt er kompliceret, særligt når behandleransvaret er uklart. Dette skyldes primært, at svær overvægt ikke tilhører et lægefagligt speciale, hvilket det bør. Hvem har ansvaret for behandlingen? Kommunen, almen praksis eller hospitalerne?

    De behandlingstilbud, som tilbydes i dag, tager ikke udgangspunkt i det hele menneske og dennes livssituation. Behandlingen er ofte kun smalt fokuseret på vægten – uden forståelse for patienten i øvrigt, og de årsager, der kan være til udviklingen af svær overvægt. Behandling af svær overvægt skal ske ud fra en stratificering, som omfatter en afklaring af årsagen til udviklingen af svær overvægt, hvad konsekvenserne er, samt hvilken behandling, der er den bedste for patienten.

    Behandlingen

    Vi skal hjælpe de ca. 800.000 danskere, som har svær overvægt, og det skal ske via etablering af tværfaglige behandlingscentre, hvor behandlerne har hver deres speciale og kompetence rundt om i landets regioner. Disse centre skal være i tæt dialog med det videnscenter, som fik bevilliget ti millioner kr. på finansloven til forskning, viden og indsamling af data (16).

    Behandlingen skal altid være individuel og bør tage udgangspunkt i den enkelte patient. I den bedste behandling indgår både kost, fysisk aktivitet, søvn, kirurgi, medicin og psykologiske faktorer i overvejelserne. Derudover skal de fysiske rammer, hvor behandlingen foregår, være til stede, så patienten føler sig tryg.

    Konklusion

    Vi står over for en kæmpe udfordring. Udover at være forbundet med alvorlige konsekvenser for det enkelte menneske, koster svær overvægt samfundet mange penge. Derfor opfordrer vi beslutningstagerne til at sørge for, at der bliver skabt grundlag for en ensartet landsdækkende strategi og behandling.

    Desuden er det nødvendigt, at de professionelle i sundhedssektoren gør op med den udbredte og forældede holdning om, at behandlingen af problemer med vægt, vægtøgning og vægttab ene og alene bliver reduceret til et spørgsmål om forholdet mellem energiindtag og energiforbrug.

    Der skal i langt højere grad lyttes til eksperter på området, der i dag ved, at behandling og forebyggelse skal være tværfaglig og mere systemisk, hvilket betyder, at også patienten i højere grad bør inddrages i behandlingen. Dette vil gøre en forskel både for den enkelte, men også for samfundsøkonomien.

    Interessekonflikter: Ingen.

    Referencer:

    1. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for folkesundhed. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. København; Sundhedsstyrelsen 2018.

    2. Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke – Overvægt. 2. udgave. København; Sundhedsstyrelsen 2018.

    3. World Cancer Research Fund / American Institute for Cancer Research. Diet, Nutrition, Physical Activity and Cancer: a Global Perspective. Continuous Update Project Expert Report 2018.

    4. Leibel RL. Molecular physiology of weight regulation in mice and humans. Int J Obes(Lond) 2008;32(7):98-108.

    5. King D. Foresight report on obesity. Lancet 2007;24370(9601):1754.

    6. Sylvia R, Karasu MD. Of mind and matter: psychological dimension in obesity. Am J Psychother 2012;66(2):111-128.

    7. TV 2. Flertal af danskere – overvægt er først og fremmest den enkeltes ansvar. 2017 Apr 4.

    8. James WPT. WHO recognition of the global obesity epidemic. Int J Obes 2008 Dec;32(S7):120-126

    9. Medical news today. Obesity is now A Disease American Medical Association Dicides 2013 Aug 17.

    10. CMA recognizes obesity as a disease. https://policybase.cma.ca/en/list?q=Obesity+disease&p=1&ps=20

    11. Easo. Obesity is a chronic disease in Italy. https://easo.org/obesity-is-a-chronic-disease-italy/?fbclid=IwAR1wH4-chX8_C9G8jDtUNJsPyraAq-0kIhsHVgjPpxZ_5FFgaZZeHXLW3kg

    12. Farpour-Lambert NJ, Baker JL, Hassapidou M, Holm JC, Nowicka P, O’Malley G, et al. Childhood Obesity Is a Chronic Disease Demanding Specific Health Care – a Position Statement from the Childhood Obesity Task Force (COTF) of the European Association for the Study of Obesity (EASO). Karger Publishers 2015 Jan 16;8(5):342–349.

    13. Sundhedsstyrelsen. National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi 2017.

    14. Lind MV, Michaelsen KF, Mølgaard, Astrup A, Larsen ML. Evidens for livsstils- interventioner til børn og voksne med svær overvægt. En litteraturgennemgang København: Københavns Universitet 2018.

    15. Fothergill E, Guo J, Howard L, Kerns JC, Knuth ND, Brychta R, Vhen KY, Skarulis MC, Walter M, Waltere PJ, Hall KD. Persistent metabolic adaptation 6 years after “The Biggest Loser” competition 2016 Aug;24(8):1612-1619.

    16. Sundhedspolitisk Tidsskrift. 10 millioner afsat til nyt videnscenter for overvægt.

  • Diætister spiller en central rolle i forebyggelse og behandling af svær overvægt

    Diætister spiller en central rolle i forebyggelse og behandling af svær overvægt

    Fedme, tykhed eller svær overvægt fylder meget i medierne, sundhedsdebatten og ikke mindst fylder det meget hos det menneske, som har svær overvægt inde på livet eller de følgesygdomme som ofte følger med.

    Grøntsagsjuice

    Trods et større fokus på svær overvægt, flere tiltag iværksat, samt flere ressourcer afsat til forebyggelse og behandling, er det endnu ikke lykkedes at reducere problemets omfang.

    Antallet af svært overvægtige i Danmark er igennem mange år steget, og i dag er således 16,8 procent af danskerne svært overvægtige (1) mod 13,4% i 2010.

    Med svær overvægt øges også risikoen for at udvikle en række alvorlige følgesygdomme, der kan forringe livskvaliteten yderligere, og som kan påvirke både den svært overvægtige selv og dennes pårørende. Svær overvægt er associeret med en øget risiko for forskellige sygdomme, som blandt andet tæller type 2-diabetes, hypertension, søvnapnø, nonalkoholisk fedtlever (NAFLD), arthritis urica (2) og cancer (3) med flere. Svær overvægtigt er en tilstand som skal tages alvorligt, og alvoren skal ske meget snart, hvis ikke vi skal miste grebet helt.

    Overvægtsalliancen

    Tilbage i starten af 2018 satte undertegnede sig sammen med professor og overlæge ved Steno Diabetes Center Århus Jens Meldgaard Bruun, og havde en længere samtale om udfordringerne og behandlingsmulighederne inden for svær overvægt i dagens Danmark. Mødet endte ud i, at vi blev enige om at samle en gruppe udvalgte eksperter, som skulle komme med en strategi for forebyggelse og behandling af svær overvægt. Gruppen som har fået navnet ”Overvægtsalliancen”, er kommet med deres bud på en ny national strategi inden for forebyggelse og behandling af svær overvægt, denne strategi blev præsenteret d. 13. november 2019 i børssalen i København.

    Oplæg til national strategi

    Oplægget til en national strategi peger på en række konkrete tiltag inden for fire spor, der hver især sætter fokus på en række væsentlige initiativer:

    1. Opgør med stigma: Der skal gøres op med skyld, skam og fordomme omkring svær overvægt. Stigmatiseringen har store personlige konsekvenser med forringet livskvalitet, isolation og psykiske problemer. Og stigma kan i sig selv være en hindring for et vægttab.

    2. Forebyggelse af svær overvægt: For at forhindre at antallet af personer med svær overvægt fortsat stiger, er strukturel og tværfaglig forebyggelse afgørende, herunder også forskning i forebyggelse.

    3. Styrket behandling til mennesker med svær overvægt: Det bør anerkendes, at svær overvægt er en kronisk tilstand og et bredt fælles ansvar, som involverer både individet, familien og den offentlige sundhedssektor. Der bør etableres evidensbaseret behandlingstilbud til de ca. 800.000 danskere, der i dag lider af svær overvægt, til gavn for både individet og samfundsøkonomien.

    4. Forskning og viden: Det kommende videnscenter skal ved at indsamle og generere ny viden omkring behandling af svær overvægt hæve vidensniveauet i befolkningen og blandt sundhedsprofessionelle, som er i kontakt med personer med svær overvægt (4).

    Stigma

    Jeg husker med al tydelig en tidligere sundhedsordfører for Konservative udtale. Det enkelte menneske er ansvarlig for sin egen sundhed og dermed også for hvad han eller hun putter i munden. Denne udtalelse ligger i tråd med en megafonmåling som Tv2 bragte tilbage i 2017, hvor 82% af danskerne mener, at svær overvægt er selvforskyldt og den enkeltes eget ansvar (5).

    Denne fortolkning fører ofte til stigmatisering og rammer særligt børn hårdt. Undersøgelser viser også, at svært overvægtige børn har samme livskvalitet som børn i kræftbehandling (6). Andre undersøgelser viser, at svært overvægtige betragtes af omverdenen som dovne, dårligt uddannet og mindre intelligente (7).

    Til forskel for andre grupper med sygdomme eller misbrug, er det umuligt for personer med svær overvægt at skjule sin overvægt, og har på den måde aldrig mulighed for at blive set som andet end overvægtig, med alle de fordomme der knytter sig hertil. Sætninger som ”Bare man vil det nok”…, – Det handler om viljestyrke…, – Ingen tvinger jo de overvægtige til at spise…… Det er noget af det værste pladder, og det skal stoppes nu.

    Videnskaben har endnu ikke påvist, at der knytter sig en bestemt personlighedstype til svær overvægt, derfor kan vi ikke sige, at de som har svær overvægt, har nogen bestemte personlighedstræk (8).

    På det netop afholdte Topmøde om svær overvægt d. 13. november 2019, blev forslag om en oplysningskampagne fra sundhedsstyrelsen nævnt. Denne kampagne skal sætte fokus på stigmatiseringen omkring svær overvægt, og herunder gør op med de misforståelser, der kan være årsag til stigmatiseringen. Et centralt budskab i en oplysningskampagne kunne således være, at kroppen bekæmper livsstilsændringer, og at svært overvægtige ikke udsættes for shaming.

    Forebyggelse

    Årsagen til udvikling af svær overvægt skyldes et yderst kompliceret system, hvor flere faktorer alle menes at have en indflydelse på energibalancen. (9) Af de mest kendte er obesogene og gen-miljøer, arvelige-, adfærdsmæssige-, psykologiske- og sociale faktorer. Derfor er holdningen om for lidt motion og for meget kalorieholdig mad ikke så simpel, som det bliver gjort til.

    Hvis vi som samfund skal forhindre en forsat udvikling af svær overvægt, er afgørende, at der fra politisk side sættes ind med strukturel forebyggelse i samfundet.  Markedsføring af junkfood er primært rettet mod børn og unge. Dette ses tydeligt, når vi bevæger os igennem et hvert supermarked.

    Der er bred enighed blandt de førende eksperter om, at fedme er en større global sundhedstrussel end rygning er (10). Sagt på en anden måde; fedme har overtaget rygningens plads, som en af årsagerne til kræft. Hvis vender blikket 50 år tilbage, var det helt almindeligt at se reklamer der opfodrede til rygning, gud ved om vi om 25 år, vil opleve det samme med fastfood-, sodavand- og sukkerreklamer som, vi har set med rygning? Spørgsmålet er, kan vi vente i så lang tid?

    Hvis udviklingen skal vendes inden for svær overvægt, er et godt sted at starte strukturelle forebyggelsestiltag. Dette kræver handling fra de folkevalgte hvor fokus skal være på en fødevarepolitik, hvor der stilles krav til kvaliteten af fødevarer på skoler, i daginstitutioner og i foreningslivet, fedt- og sukkerpolitik, som eksempelvis kan handle om differentieret momsafgifter.

    Vi skal sætte ind over for børn og unge med forebyggende tiltag, dermed kan vi nedbringe graden for de kommende generationer.

    Behandlingen skal styrkes

    Evidensen bag at svær overvægt er en kronisk tilstand vinder mere og mere indpas (11) Derfor skal særligt sundhedssektoren løfte det ansvar som der kræves når vi taler om den bedste behandling til mange af de 800.000 danskere med svær overvægt (12). En barriere er desværre at svær overvægt ikke tilhører et lægefagligt speciale og behandler ansvaret er ikke konkret mellem hospital, kommune og almen praksis. Mange af de behandlingstilbud som findes i dag, tager ikke højde for det hele menneske og fokus rettes ofte kun henimod personens vægt. I behandlingen skal vi se hele mennesket og ikke en person med svær overvægt, måske handler dette også om manglende viden blandt visse steder i sundhedssystemet.

    Som det blev berørt på Topmødet d. 13/11 skal behandlingen ske på flere niveauer. Ser vi på årsagssammenhænge bag udviklingen hos personer med svær overvægt og evt. følgesygdomme, hvad er den bedste behandling for den enkelte? Og hvordan sikrer vi at tværfaglige teams samarbejder på tværs hvor alle faktorer er i spil indenfor kost, motion, mental sundhed, medicin og kirurgi.  

    Kliniske diætister som playmakere

    I som fagpersoner indenfor ernæring er på en vigtig mission hvis vi skal nedbringe forekomsten af svær overvægt. Fascinationen om at man kan spise en speciel kost og opnå et ønsket vægttab er ikke en ny tankegang blandt mange mennesker.

    I dag bugner det med letkøbte slankeråd på nettet. Derudover findes der diæte som The Atkins diæt, The Zone diæt, Paleo, antiimflamatorisk kost ect. Disse diæter sælges i dag som bestsellere med et håb om et vægttab for dem som køber disse bøger. En problemstilling som mange diætister kender, er compliance fra patientens side til at følge planen som er udstukket. Selv den mest effektive diætplan til vægttab er intet værd, hvis patienten af forskellige årsager ikke formår at følge planen.

    Vi skal have fagligheden og evidensen tilbage i debatten og her er I diætister uundværlige. Kosten betydning og de anbefalinger som I selv har været med til at definere skal der holdes fast i og værnes om.

    Sammensætningen af mikro og makro næringsstoffer til vægttab er ekstremt vigtigt ift. at dække kroppens behov trods energireduktion. Rammen til diætbehandlingen af svær overvægt tager grundlæggende udgangspunkt i Hypokalorisk balanceret diæt, Lav kalorie diæt og meget lav kalorie diæt. Alle tre diæter har til formål at bringe kroppen i negativ energi balance for at opnå vægttab. Hvilken diæt som vælges, er individuel hvor flere aspekter spiller ind – her kræver det stor grundighed af behandleren. (13)

    I behandler øje med er det vigtigt at se det hele menneske. Behandleren skal være lyttende, spørgende, men også konkret i hvordan behandlingen skal tage sig og holde fast i den retning som stikkes ud. Jeg som formand I Landsforeningen for Overvægtige, mener at diætisterne skal endnu mere på banen i behandlingen, særligt med den kæmpe viden I ligger inde med. Grunden er ret enkel, I playmakeren på banen der sætter retningen i forhold til en sund og nærende kost som alle kun har godt af.

    Vi står over for en kæmpe udfordring. Udover at være forbundet med alvorlige konsekvenser for det enkelte menneske, koster svær overvægt samfundet mange penge. Derfor opfordrer jeg beslutningstagerne til at sørge for, at der bliver skabt grundlag for en ensartet landsdækkende strategi og behandling.

    Der skal i langt højere grad lyttes til eksperter på området, der i dag ved, at behandling og forebyggelse skal være tværfaglig og mere systemisk, hvilket betyder, at også patienten i højere grad bør inddrages i behandlingen. Dette vil gøre en forskel både for den enkelte, men også for samfundsøkonomien.

    Interessekonflikter. Ingen.

    Referencer

    1: Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for folkesundhed. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. København; Sundhedsstyrelsen 2018.

    2: Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke – Overvægt. 2. udgave. København; Sundhedsstyrelsen 2018.

    3: World Cancer Research Fund / American Institute for Cancer Research. Diet, Nutrition, Physical Activity and Cancer: a Global Perspective. Continuous Update Project Expert Report 2018.

    4: Oplæg til en national strategi: en styrket indsats for forebyggelse og behandling af svær overvægt; Overvægtsalliancen juli 2019

    5: april 2017 Tv 2. Flertal af danskere – overvægt er først og fremmest den enkeltes ansvar

    6: Schwimmer JB, Burwinkle TM, Varni JW. Health-related quality of life os severely obese children and adolescents. JAMA. 2003 Apr 9;289(14):1813-9.

    7: A j Stunkard, T A Wadden. Psychological aspects of severe obesity. The American Jounal of Clinical Nutrition, volume 55, Issue 2, February 1992, Pages 524S-532S

    8: Ryden A, Sullivan M, Torgerson, JS et al. 2003. Severe obesity and personality: a comparative controlled study of personality traits. Int J Obes Relat Metab Disord;27(12):1534-1540

    9: King D. Foresight report on obesity. Lancet 2007;24370(9601):1754.

    10: Statens Institut for Folkesundhed, SDU, risikofaktor ved multisygdom 2019.

    11: Farpour-Lambert NJ, Baker JL, Hassapidou M, Holm JC, Nowicka P, O’Malley G, et al. Childhood Obesity Is a Chronic Disease Demanding Specific Health Care – a Position Statement from the Childhood Obesity Task Force (COTF) of the European Association for the Study of Obesity (EASO). Karger Publishers 2015 Jan 16;8(5):342–349.

    12: Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for folkesundhed. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. København; Sundhedsstyrelsen 2018.

    13: Christensen AS, Bech Am, Elkjær B, Hanne Gammelgaard, Lillian Jensen. 2009. FAKDs Rammeplan: Diætetisk behandling af svær overvægt hos voksne. Foreningen af kliniske Diætister

  • Marius’ forløb

    Marius’ forløb

    [av_textblock size=” av-medium-font-size=” av-small-font-size=” av-mini-font-size=” font_color=” color=” id=” custom_class=” template_class=” av_uid=’av-k7afetau’ sc_version=’1.0′ admin_preview_bg=”]

    Marius’ forløb

    Marius Aggerholm er en ung mand på 18 år, som netop har været igennem forløbet 1 år med Per. Marius fortæller, herunder hvordan forløbet har været for ham, når man er gymnasieelev og gerne vil lave en livsstilsændring.

    Marius på kondicyklen
    Da jeg var ved at fylde de 18 år, vidste jeg at jeg stod på en skillevej. Jeg gik i gymnasiet, brugte det meste af min fritid i ungdomspolitik og elskede en god bytur med alt der følger med. Alt det kunne man efterhånden godt både se og mærke på min krop. Så derfor konfronterede jeg mig selv. Enten kunne jeg vælge at gå helhjertet ind i en slankekur hos en personlig træner og droppe alt det andet, ellers kunne jeg acceptere at være i dårlig form og overvægtig resten af livet. Men jeg tog fejl… Der var en tredje vej.

    På sin vis kan man sige at Per hjalp mig med at finde tilbage til den naturlige sunde tilstand at leve på.

    Det er ikke som man ser på TV

    Fordi hvad jeg troede skulle være en slankekur, som dem man ser på tv, var hos Per noget af det der er sket i mit liv der har føltes mest naturligt. I gymnasiet har jeg lige haft et romantikfilosofisk forløb om at man ikke bliver klogere i løbet af livet, man finder blot tilbage til det oprindelige -den naturlige tilstand.

    På sin vis kan man sige at Per hjalp mig med at finde tilbage til den naturlige sunde tilstand at leve på. Per hjalp mig med at komme af med alle de dårlige vaner som hverdagens liv har lastet over på os. Han gav mig en skridttæller og bad mig gå 8.000 skridt om dagen -fordi naturligvis er et ungt menneske ikke skabt til at sidde stille ned hele dagen. Han gav mig en detaljeret personlig diæt der gjorde jeg ikke længere var nødt til at ”dope” mig med karameller, chokolade og kopnudler i løbet dagen for ikke at falde i søvn.

    I den første måneds tid var det alt der skulle til -og de første 5-8 kilo raslede af mig som jeg aldrig, på tros af ihærdige forsøg med trendy kurer, har oplevet før. Det vildeste af det hele var at det som sagt ikke engang føltes som en kur, fordi det var det ikke. Det var blot en tilbagevenden til sådan man egentlig er skabt til at leve.

    Der kommer et tidspunkt hvor biologien kommer til at arbejde imod dig” har Per fra starten sagt.

    Svære Stunder

    Nu er det ikke for at skabe et glansbillede af mit forløb, fordi selvfølgelig har der også været svære stunder. Men Per har fra starten forberedt mig på at stunder kunne komme. ”Der kommer et tidspunkt hvor biologien kommer til at arbejde imod dig”, har Per fra starten sagt.

    Derfor har jeg aldrig oplevet det som et nederlag, når jeg, på trods af at have holdt mig til planen, enten ikke har tabt mig eller har taget lidt på igen. Per har i det hele taget været fantastisk til at sætte sig selv i ens sted og forstå hvad der skal til for at man kan vedligeholde programmet.

    Han har i sit program til mig holdt fast i der skal være plads til at være gymnasieelev, med alt det indebærer i forhold til fredagscafeer, byture og rusture. I stedet for at forbyde sådanne ting, har han givet gode råd til hvordan man bearbejder følgerne af festerne som jo hører med når man er ung.

    Hvis jeg skulle vælge en ting som jeg er gladest ved forløbet hos Per, så er det den fysiske træning

    Men hvis jeg skulle vælge en ting som jeg er gladest ved forløbet hos Per, så er det den fysiske træning, selvom de fysiske tests har fået mig til at kende helt nye niveauer af ondt i benene (især dagene efter). Jeg trænede også før jeg startede hos Per, men med Per har jeg fået meget mere ud af træningen.

    Så tiden i træningscenteret bliver udnyttet meget mere effektivt, resultaterne bliver markant mere synlige og så gør det jo heller ikke noget af de fysiske præstationer er smittet af på idrætskarakteren i gymnasiet som altså lige er steget et hak ;)

    Altså kan jeg kun anbefale andre (også unge som mig) et forløb hos Per. Det er fleksibelt. Det er motiverende. Det er den nødvendige ændring man så længe kun har kunnet drømme om.

    Jeg har indtil videre tabt mig cirka 20 kilo, mit kondital er steget med 7 og mit bælte kan nu spændes 10 fantastiske centimeter længere ind.
    [/av_textblock]

  • Den anonymes forløb

    Den anonymes forløb

    [av_textblock size=” font_color=” color=” av-medium-font-size=” av-small-font-size=” av-mini-font-size=” av_uid=’av-k4g249we’ admin_preview_bg=”]

    Den anonymes forløb

    Kvinden bag denne fortælling om sit forløb – 1 år med Per, har valgt at være anonym. Men jeg synes alligevel hendes historie skal bringes, med håb om at den kan være til inspiration for andre.

    Grøntsager

    Forord

    Vægttab og vægttabsvedligeholdelse er vidt forskelligt fra person til person. Nogle taber sig relativt nemt, mens andre kæmper en sej kamp igennem lang tid. Succeshistorierne på disse sider, er skrevet af personer, som hver især har åbnet sig og fortalt om deres op og nedture i mine forløb. De er skrevet med hjertet og fortjener den dybeste respekt. Nogle vil gerne at stå frem, andre ønsker at være anonyme. Dette er i princippet lige gyldigt, da de alle har en historie, som jeg håber, du vil finde inspiration i. Alle personer i mine forløb har ofte forskelige barrierer at slås med. Derfor er en af mine fornemmeste opgaver, at fjerne skyld, skam og selvbebrejdelse ved starten af forløbet. Derudover kan du blive klogere på hvordan kroppen aktivt prøver at modarbejde vægttabet, og hvorfor det er virkelig svært at holde vægttabet. Jeg håber du vil finde inspiration i historien herunder.

    Den anonymes historie

    Jeg er 47 år og har 2 børn på 19 og 10 år, som jeg bor alene med. Efter mine teenager år har jeg altid kæmpet med min vægt. Tallet på vægten har styret mit liv meget. Efter min sidste fødsel for 10 år siden har jeg kæmpet med yoyo vægt. Tabt mange kilo og taget endnu flere på igen. Da jeg startede hos Per november 2018 var vægten på det højeste nogensinde. Jeg var spændt, nervøs men topmotiveret. Per og jeg startede med flere samtaler, målinger og test. Jeg fik udarbejdet en plan der var tilpasset mig med kost, søvn, træning og daglig aktivitet igennem dagen. En meget simpel kostplan med helt almindelig mad og uden at skulle tælle kalorier. Det var vigtigt jeg skulle blive mæt og spise med en fast rytme igennem dagen. Alt sammen var enkelt og individuel tilpasset til mig. I starten tabte jeg mig meget, meget hurtigt, var derefter vægtstabil i flere måneder. I sommerferien blev det svært, og jeg følte at jeg gav slip på alle de gode vaner, og så koksede det hele for mig. Vægten steg, jeg følte skyld, skam og vrede mod mig selv. I mit hoved er det meget alt eller intet, hvilket jeg stadig kæmper med, men er på vej. Hver gang jeg er kommet hos Per de sidste mange gange, har jeg været ved at stoppe, ikke fordi jeg ville, men jeg troede ikke, at Per gad bruge mere tid på mig, når jeg ikke overholdt vores aftaler. Men jeg blev klogere… Per vil kun hjælpe og finde ud af hvad der virker for mig og særligt i min hverdag. Per har hjulpet mig meget med at forstå hvorfor et vægttab og en livsstilsændring er så svært, og hvorfor vi ikke selv styrer alt omkring vægt og vægtvedligeholdelse. Som vi har talt mange gange om… Der er mange faktorer der spiller ind, og vi er forskellige som individer. Per har givet mig en bedre forståelse og mere ydmyg tilgang til, hvordan kroppen fungerer, og hvorfor det er så hulens svært at smide de kilo og holde vægttabet. 1 år med Per Per har været det bedste år for mig. Jeg er blevet meget klogere på mig selv. Jeg er blevet gladere, og jeg føler virkelig, at jeg har fundet ud af, hvad der virker for mig, og hvad der er godt for mig. Jeg skal tænke sundhed, og hvad der gør mig glad i min hverdag. Per har et kæmpe engagement og hjerte med i det, han laver. Han er ærlig, professionel, en god motivator og super dygtig indenfor sit felt. Mit 1 års forløb er ved vejs ende, men jeg er slet ikke klar til at stoppe, så jeg har valgt at fortsætte hos Per. Tak for alt og glædelig jul. [/av_textblock]

  • Louises forløb

    Louises forløb

    [av_codeblock wrapper_element=” wrapper_element_attributes=” codeblock_type=” av_uid=’av-jwneudio’]

    Louises vægttabsforløb

    Her er historien om Louise, som netop har været igennem mit 1 års forløb. Louise har tabt sig over 20 kilo, men det er hendes liv med færre smerter, der er det væsentlige i denne historie.

    Louise

    Louise er stadig en vindueskigger

    Onsdag d. 7. februar 2018 startede Louise på forløbet ”1 år med Per”. Vægttab og sund livsstil er altid et vigtigt element i mine forløb, og dette forløb var det ingen undtagelse.

    Når klienter starter på mine forløb, er det med vægttab for øje, men hvorfor vægttab er ønskeligt, kan være meget forskelligt fra person til person. En af mine fornemmeste opgaver er, at prøve at finde en årsag til, hvorfor en person skal ændre livsstil, og her kan mine klienter være vidt forskellige. Jeg ved, at det for mange er det æstetiske der spiller ind, for mig kommer det i anden række, og jeg er i virkeligheden ligeglad med, hvordan mine klienter ser ud. Det jeg ikke er ligeglad med er, om mine klienter bliver mere sunde og raske. Svær overvægt er forbundet med øget sygelighed og dødelighed. Overalt er det et voksende problem, og det er som sådan ikke selve den svære overvægt, der er problemet, men det der følger med den svære overvægt. I dag findes der en lang række komplikationer, som følge af den svære overvægt.

    Louise Med udvikling af svær overvægt følger der en lang række komplikationer (se fig).

    Louise

    Louise fortæller, at hun har kæmpet med overvægt siden hun var 10 år, desuden er overvægt også en del af familiens historie. Jeg kan ikke sige, at det er derfor at Louise har svær overvægt, men vi ved efterhånden at svær overvægt kan gå igen i flere generationer, og her spiller gener, miljø, adfærd, sociale og psykosociale faktorer ind. Igennem årene har Louise med skiftende succes prøvet at tabe sig, hun har været på diæt, prøvet forskelige vægttabsprodukter, samt deltaget i bootcamp-forløb med hård fysisk træning, som hun har kunnet holde i den tid, det stod på. Jeg er stor fortaler for, at fysisk træning skal være hårdt og udfordrende for kredsløb og muskler, men jeg ser desværre også, at mange kan have svært ved at holde fast i den fysiske aktivitet. Derfor skal vi finde vores ”hvorfor”, så vi kan holde fast i en sund og varieret kost.

    Udfordringen blev en løsning

    Ved Louises første helbredstjek viste tallene, at hun var på grænsen til at være i kategorien; svær overvægtig, klasse III. Når personer er i klasse III, ved vi, at der ofte følger en masse helbredsmæssige udfordringer med. Og i Louise tilfælde var det heller ingen undtagelse. Mange vil sikkert tænke, at Louise har type 2 diabetes, eller forhøjet blodtryk? Men det viste sig, at Louise havde åreforkalkning i benene.

    Vindueskiggersyndromet

    Åreforkalkning kaldes også vindueskiggersyndromet, og er en lumsk størrelse. En blandt mange faktorer, som spiller ind i udviklingen af åreforkalkning, er overvægt. Åreforklakning i benene skyldes en aflejring af b.la. kolesterol og fedt, som fortykker karvæggen i årene. Vævene får ikke tilstrækkelig mængde ilt tilført, og det kan i værste fald føre til amputation af tæer, fødder eller ben.

    Det opleves som stikkende smerter i benene, som gør det nødvendigt at standse op under gang – derfor har lidelsen i folkemunde fået betegnelsen vindueskiggersyndrom. Denne tilstand kæmper Louise med hver dag.

    Louises plan

    Den plan jeg tilrettelagde for Louise, blev en lille omfordeling af hvordan hun sammensatte sin kost. Louise gjorde allerede mange gode valg igennem dagen, men jeg ville have lidt mere struktur på hendes måltidsrytme og fødevarevalg igennem dagen. Jeg ville have, at hun skulle arbejde med sine portionsstørrelser og mæthedsfornemmelse. Over tid blev kostomlægningen faktisk en rigtig god følgesvend, som Louise i dag har det godt med at følge. Hun kan mærke, at hun får det bedre og hendes energiniveau forbliver stabilt gennem dagen.

    Motion

    Som skrevet foroven oplevede Louise, som andre personer med vindueskiggersyndromet, at hun fik smerter ved gang, hun kunne ikke gå længere stræk, og når det går op ad bakke, gør ondt. Derfor måtte jeg tænke ud af boksen i forhold til, hvordan Louise kunne få mere motion i sin dagligdag.

    En måde jeg kan undgå at belaste Louise med vægtbærende aktiviteter, er ved cykling. Louise er nok den klient jeg har haft igennem tiden, som har siddet længst tid på en cykel. Louise har stiftet bekendtskab med stort set alle former for konditionstræning, og stort set hver gang vi er sammen, fortæller jeg, at regelmæssig træning forbedrer kredsløbet i benene.

    I det første halve år modtager Louise et træningsprogram, som er en blanding af konditions- og styrketræning, som hun kan udføre på sit arbejde. Programmet skal udføres 2 til 3 gange om ugen. Da vi er ca. halvvejs inde i forløbet, kommer der et større arbejdspres på jobbet, og uforudsete hændelser i familien gør, at Louise ikke føler overskud til at få passet sit træningsprogram. Vi aftalte, at hun kan træne efter programmet, hvis hun føler overskud. Efter et stykke tid revideres programmet igen, og vi går over til, at træningen udføres hjemme. Efter et stykke tid fjerner jeg helt hendes træningsprogram, hun føler ikke overskud og får dårlig samvittighed, når det ikke bliver udført.

    Du skal træne

    Nogen vil nok tænke; -Hvorfor fjerne Louises træningsprogram? – For vi skal da dyrke motion, styrke vores muskler og have pulsen op! Det er rigtigt, men jeg skal som vejleder også se på, hvad det bedste er for mine klienter. Og det bedste for Louise er at gå! I starten af forløbet var gåture også en fast del af Louises plan, hun skulle gå, også selvom hun fik ondt. Kombinationen af hendes konditionstræning og gåture skulle flytte barren for hendes fysiske grænse i forhold til hvor meget hun kunne inden hun oplevede smerter.

    Et par år inden jeg startede ved Per havde jeg fået konstateret begyndende åreforkalkning i mine ben. Det gjorde, at når jeg gik lidt længere ture (plus 2 km), og det gik en smule op ad bakke, så gjorde mine ben så ondt, at jeg måtte stoppe op og tage pause for at kunne gå videre….

    Lægen fortalte, at jeg skulle begynde at gå, men det kom jeg aldrig rigtig i gang med før jeg startede mit års forløb hos Per. Da jeg startede, gik jeg ca. hvad der svarede til omkring 3000 skridt om dagen – hvilket ikke er ret meget.

    De første par måneds tid hos Per blev brugt til stille og roligt at øge mit antal af skridt dagligt, så jeg kom op at gå 10000 skridt dagligt…

    I starten kæmpede jeg med ondt i mine ben, men det blev bedre og bedre for hver dag…

    Og i dag der kan jeg både gå langt og op af bakker uden mine ben gør ondt….

    Det er en stor befrielse, at jeg kan gå uden smerter, da det helt sikkert er min fortrukne form for motion ☺️

    Efter lidt tid sættes Louises skridt op, i takt med at hun oplever færre og færre smerter. Undervejs kommer der skavanker, som gør, at vi må sætte antallet af skridt ned, dette har ikke noget med Louises åreforsnævring at gøre, men skyldes andre komplikationer. Men Louise bliver ved med at gå, og smerterne bliver mindre og mindre. Desuden er hendes blodprøver også gået i en positiv retning ift. åreforsnævringen.

    Louise

    Et indblik i hvordan Louise har gået det seneste år (se fig.)

    Louises ”hvorfor”

    Vi hører tit, at vi skal være motiveret for at holde fast i en ny livstil, falder vi af hesten, skyldes det at motivationen glipper. Jeg tror mere på, at man ryger af hesten og har svært ved at holde fast, fordi kroppen modarbejder vægttabet. Forskning viser, at vægttab ved f.eks. livsstilsintervention påvirker det metaboliske system på en sådan måde, at kroppen bliver mere energieffektiv, og dermed i realiteten modarbejder yderligere vægttab. Det betyder også, at vægttab ikke bare er et simpelt spørgsmål om mådehold, der kræver fokus på kost og motion. Det kræver langvarig behandling at kæmpe mod kroppen, som aktivt forsøger at bekæmpe et vægttab. Denne viden er desværre ukendt for mange, og manglende indsigt i kroppens kamp mod livsstilsomlægning medvirker derfor til den stigmatisering, som svært overvægtige lider under.

    I Louises tilfælde har hun opdaget at et liv med smerter i benene kan afhjælpes af daglige gåture, og i det omfang Louise gør det, er det lige nu, det helt rigtige for hende. Louise har fundet sit ”hvorfor. Hun skal spise sundt, sove godt om natten og få brugt kroppen hver dag, og det handler ikke om, at hun er motiveret, men at hun ikke vil have smerter. Derfor går Louise, hun vil fortsat være en vindueskigger – bare i bevægelse!

    Stigma

    Desværre lever stigmatiseringen i bedste velgående og bliver en negativ spiral for den svært overvægtige. Diskrimination øger det ubehag og dårlige selvværd hos personer med svær overvægt. Det kan resultere i lavt selvværd, trøstespisning og afholdelse fra deltagelse i sociale begivenheder, som f.eks. motionsfælleskaber af frygt for, at blive mødt med skæve blikke og kommentarer. Samlet set mindsker stigmatisering muligheden for at opnå vægttab.

    Vi skal gøre op med fordommene omkring svær overvægt og fjerne den skyld og skam, som svært overvægtige lever med. Det kræver øget opmærksomhed og større viden, både i det offentlige rum og blandt det fagpersonale, som har kontakt med svært overvægtige mennesker.

    Vi skal til at ændrer måden vi ser på og taler om svær overvægt. Det er helt essentielt for hvordan opfatter svær overvægt på og hvordan vi omtaler den. Er man svært overvægtig eller har man svær overvægt? I min verden er det ret indlysende, hvilket bakkes op af forskningen.

    Louise er ikke åreforkalkning (vindueskiggersyndromet). Louise har åreforkalkning. Louise er overvægtig. Nej, Louise har overvægt…

    Når vi ændrer vores holdning og sproget ift. hvordan vi taler og behandler svær overvægt, er vi på vej i en bedre retning.

    [/av_codeblock]