Forfatter: Per Nielsen

  • Dorthes forløb

    Dorthes forløb

    [av_textblock fold_type=” fold_height=” fold_more=’Læs mere’ fold_less=’Read less’ fold_text_style=” fold_btn_align=” textblock_styling_align=” textblock_styling=” textblock_styling_gap=” textblock_styling_mobile=” size=” av-desktop-font-size=” av-medium-font-size=” av-small-font-size=” av-mini-font-size=” font_color=” color=” fold_overlay_color=” fold_text_color=” fold_btn_color=’theme-color’ fold_btn_bg_color=” fold_btn_font_color=” size-btn-text=” av-desktop-font-size-btn-text=” av-medium-font-size-btn-text=” av-small-font-size-btn-text=” av-mini-font-size-btn-text=” fold_timer=” z_index_fold=” id=” custom_class=” template_class=” av_uid=’av-ml51texl’ sc_version=’1.0′ admin_preview_bg=”]

    Når kontinuitet slår perfektion – et seks måneders forløb i praksis

    Jeg har netop afsluttet et seks måneders forløb med min klient Dorthe, som på mange måder illustrerer noget af det vigtigste, jeg ved om varigt vægttab og sundhed.

    Dorthe

    Normalt er det mine klienter, der selv fortæller deres historier. De sætter ord på processen, udfordringerne og de forandringer, de har oplevet – både fysisk og mentalt. Denne gang har jeg valgt at gøre det lidt anderledes. Denne gang er det mig selv, der fortæller historien. Ikke for at tale på vegne af Dorthe, men for at give mit perspektiv som træner og vejleder på et forløb, der på mange måder illustrerer, hvad der kan lade sig gøre, når struktur, kontinuitet og realisme får lov til at fylde mere end hurtige løsninger og ekstreme greb.

    Det her er historien om et seks måneders forløb set indefra – med fokus på processen, tallene og de vaner, der gjorde den reelle forskel for Dorthe set med mine briller.

    Vi er alle forskellige. Vi lever forskellige liv. Vi arbejder forskelligt, sover forskelligt og har forskellige udfordringer. Alligevel er der nogle fælles principper, der – når de bliver fulgt som – kan flytte rigtig meget.

    Udgangspunktet

    Da forløbet startede, lå Dorthes vægt omkring 82.3 kg. Derudover viste tallene viste blandt andet.

    • Visceralfedt: 9
    • Fedtprocent: 38 %
    • Muskelmasse: 48,4 kg
    • Kondital: 34
    • Metabolisk alder: 61 år

    Målet var ikke et hurtigt vægttab, men et bæredygtigt forløb med fokus på struktur, ro og kontinuitet – uden at “gå helt amok”.

    Processen – ikke perfektion, men plan

    Det, der især kendetegnede Dorthe, var dedikationen til planen. Ikke på en ekstrem måde, men på en stabil og realistisk måde som passede lige præcis til hende.

    • Spisningen blev fulgt meget punktligt og uden store udsving
    • Træningen blev gennemført, også selvom der undervejs opstod bump på vejen – blandt andet i form af problemer med hoftebøjeren
    • Skridt blev gået, også på de dage hvor motivationen ikke var i top
    • Søvnen blev prioriteret højt med faste sengetider og faste opvågningstidspunkter

    Hverdage måtte gerne ligne hinanden. Ikke fordi livet skal være kedeligt, men fordi kroppen trives bedst, når den ikke konstant bliver udsat for nye signaler. Når man skyder med spredehagl – lidt her, lidt der – bliver det svært for kroppen at finde ro. Kontinuitet skaber tryghed, også fysiologisk.

    Vinduer og rytme

    Et vigtigt element i forløbet var at skabe en tydelig rytme i hverdagen ved at ramme nogle faste “vinduer”. Spisningen lå på nogenlunde de samme tidspunkter fra dag til dag, træningen var planlagt og forudsigelig, og søvnen blev prioriteret med regelmæssige senge- og opvågningstider. Denne form for struktur gav kroppen ro og forudsigelighed og gjorde det lettere at regulere både energi, appetit og restitution. Over tid begyndte kroppen selv at tilpasse sig rytmen, hvilket skabte et mere stabilt og bæredygtigt fundament for forandringerne.

    Når først den rytme sidder, begynder kroppen selv at “forstå”, hvornår den har det godt. Sult, energi, restitution og overskud bliver lettere at styre.

    Resultaterne efter seks måneder

    Efter seks måneder ser tallene sådan ud:

    • Vægt: 66,8 kg
    • Visceralfedt: reduceret fra 9 til 6
    • Fedtprocent: faldet fra 38 % til 30,6 %
    • Muskelmasse: reduceret fra 48,4 kg til 44 kg
    • Kondital: forbedret fra 34 til 39
    • Metabolisk alder: forbedret fra 61 til 39 år

    I forløbet er vægten reduceret fra 82,3 kg til 66,8 kg, og samtidig er der sket markante forbedringer i en række vigtige sundhedsmarkører. Det viscerale fedt er faldet fra 9 til 6, fedtprocenten er reduceret betydeligt, konditallet er forbedret fra 34 til 39, og den metaboliske alder er reduceret fra 61 til 39 år.

    Der er tabt noget muskelmasse undervejs, hvilket næsten altid vil ske i forbindelse med et større vægttab. Det centrale her er dog, at muskeltabet er holdt på et niveau, hvor kroppens funktion og ydeevne fortsat er forbedret. Det understøttes blandt andet af det højere kondital og den markante forbedring i metabolisk sundhed.

    Forløbet viser tydeligt, at et veltilrettelagt vægttab ikke kun handler om færre kilo, men om at skabe en krop, der fungerer bedre i hverdagen. Mindre belastning, bedre kondition, forbedret restitution og en sundere metabolisk profil er alt sammen tegn på, at kroppen har bevæget sig i en mere robust og bæredygtig retning.

    Det vigtigste takeaway

    Dette forløb handler ikke kun om kilo og procenter. Det handler om at vise, hvor meget man faktisk kan flytte, når man:

    • Holder sig til en plan
    • Respekterer sin hverdag og sine begrænsninger
    • Prioriterer søvn, struktur og gentagelser
    • Accepterer, at ikke alle dage er perfekte – men at de fleste dage ligner hinanden

    Sundhed er sjældent et resultat af ekstreme indsatser. Det er et resultat af mange, relativt ens, dage i træk. Når man først får etableret den kontinuitet, begynder kroppen at arbejde med dig – ikke imod dig.

    Og det er præcis det, dette forløb er et rigtig godt eksempel på.
    [/av_textblock]

  • Det kan lade sig gøre at holde vægten efter vægttab

    Det kan lade sig gøre at holde vægten efter vægttab

    Når man taber sig, er det sjældent selve vægttabet, der er den største udfordring. Den virkelige kamp begynder bagefter, hvor det handler om at holde fast i de nye vaner og bevare den lavere vægt.

    Mange oplever desværre, at kiloene stille og roligt sniger sig tilbage, men det er faktisk muligt at holde vægten på lang sigt. Erfaringer og forskning viser tydeligt, at vægtvedligeholdelse kan lade sig gøre, når man arbejder med de rette strategier og rammer.

    Sund mad

    Kroppens biologi modarbejder dig

    En af årsagerne til, at så mange tager på igen, er kroppens egen biologi. Efter et vægttab reagerer kroppen ved at skrue ned for energiforbruget og øge følelsen af sult.

    Det er en naturlig forsvarsmekanisme, som skal forhindre yderligere vægttab. Samtidig ændrer hormonbalancen sig, hvilket gør det endnu sværere at fastholde det opnåede resultat.

    Disse fysiologiske tilpasninger betyder, at det kræver en målrettet indsats at holde vægten stabil.

    Det er ikke umuligt!

    I en nylig artikel i tidsskriftet Cell – eller på videnskab.dk – konkluderes det, at det nærmest er umuligt at holde vægten efter et vægttab, fordi hjernens reguleringsmekanismer arbejder imod.

    Men her er det vigtigt at understrege: Selvom forskningen kan give indtryk af, at kampen er tabt på forhånd, skal du ikke opgive håbet.

    Min erfaring viser nemlig noget andet. Jeg har set mange mennesker lykkes med at fastholde deres nye vægt – og det er et bevis på, at selvom biologien spiller en stor rolle, er virkeligheden mere nuanceret.

    Det handler ikke kun om teori, men om at finde løsninger, der fungerer i praksis.

    Fra teori til virkelighed

    Forskning er uhyre vigtigt og giver os en forståelse af de mekanismer, der gør det svært at holde vægten. Men dagligdagen er altså noget andet.

    Et forskningsresultat er ikke altid det samme som sandheden i praksis. Der kan være stor forskel på, hvad en artikel konkluderer i et studie, og hvad der rent faktisk virker i et liv med arbejde, familie, sociale aktiviteter og uforudsigelige hverdage.

    Derfor er det nødvendigt at bygge bro mellem videnskaben og virkeligheden, så mennesker får redskaber, der faktisk kan bruges – uden at hele livet skal sættes på pause.

    Strategier der virker i hverdagen

    Det kan for eksempel være regelmæssig fysisk aktivitet, som giver kroppen en stabil ramme, eller en kost, der er realistisk at leve med på længere sigt.

    Lige så vigtigt er det at holde øje med sig selv i hverdagen – at veje sig, skrive mad ned eller bare være opmærksom på sine vaner. På den måde kan man opdage ændringer i tide og reagere, før vægten begynder at stige.

    Hertil kommer den strukturelle og mentale støtte, som kan være forskellen på at give op eller fortsætte. Langvarig opfølgning og et netværk omkring en gør det langt mere sandsynligt, at man fastholder resultaterne.

    Erfaringer fra praksis

    På min egen hjemmeside, pernielsen.com, har jeg samlet en række cases og resultater, der tydeligt viser, at vægttab ikke behøver at være midlertidigt.

    Mange af mine klienter har opnået et varigt vægttab gennem en kombination af kost, træning og løbende støtte. Min tilgang er altid individuel.

    Det gælder både i forhold til træning, kost og den mentale del, hvor fokus på fleksibilitet og realistiske mål er afgørende.

    Mindset gør forskellen

    Jeg arbejder også meget med at ændre mindset. Mange ser vægttab som et midlertidigt projekt, men i virkeligheden handler det om at bygge et liv op, hvor nye vaner føles naturlige og ikke som en kamp.

    Det er ikke perfektion, der gør forskellen, men kontinuitet og realistiske løsninger, der kan fungere i hverdagen.

    Ved at bruge data og tracking kan vi sammen følge udviklingen og lave de nødvendige ændringer, så resultaterne holder i længden.

    Det handler ikke kun om viljestyrke

    Succes med vægtvedligeholdelse handler ikke om viljestyrke alene. Det er resultatet af en struktureret indsats, hvor både krop, adfærd og tanker spiller sammen.

    Kombinationen af bevægelse, kostbevidsthed, selvmonitorering og støtte er nøglen. Mine erfaringer med klienter viser, at det kan lade sig gøre, når man får de rette redskaber og den nødvendige støtte.

    Så selvom forskningen kan lyde pessimistisk og nærmest erklære det umuligt, viser virkeligheden noget andet. Det kan lade sig gøre ikke bare at tabe sig, men også at bevare vægten – og dermed opnå et sundere og mere stabilt liv på den lange bane.

    Kilder:

    https://www.cell.com/cell/fulltext/S0092-8674(25)00677-4

    https://videnskab.dk/krop-sundhed/overvaegt-aendrer-hjernen-derfor-er-varigt-vaegttab-naesten-umuligt-ifoelge-danske-forskere/

  • Når kroppen kæmper imod – og samfundet peger fingre

    Når kroppen kæmper imod – og samfundet peger fingre

    Vi lever i en tid, hvor sundhed og kropsidealer fylder enormt meget. Vi taler om motion, kost og viljestyrke. Om at “tage sig sammen”. Og mange steder i samfundet – både på sociale medier, i lægens konsultation og i omklædningsrummet – lever forestillingen i bedste velgående: at overvægt i bund og grund handler om dovenskab og manglende rygrad.

    Men hvad nu, hvis det ikke er hele sandheden? Hvad nu, hvis vi tager fejl – og har gjort det i årtier?

    I mit arbejde som personlig træner og kostvejleder har jeg gennem mange år mødt et utal af mennesker, som har kæmpet med svær overvægt. Ikke med at acceptere deres krop – men med at blive accepteret af det samfund, de lever i.

    Jeg har vejledt mennesker, der har været på diæt siden de var teenagere. Som har prøvet alt fra kostplaner og bootcamps til fastekure og selvbebrejdelser. Og som gang på gang har fået at vide, at de bare ikke prøvede hårdt nok.

    Men det er løgn. Og den løgn koster livskvalitet, trivsel – og i værste fald helbred.

    Forskning viser, at stigmatisering af mennesker med svær overvægt – altså den systematiske nedvurdering, skam og udelukkelse – ikke blot er uetisk. Det er også sundhedsskadeligt. Studier har vist, at mennesker, der oplever vægtstigma, oftere lider af depression, undgår at gå til lægen og har øget risiko for metaboliske sygdomme – uafhængigt af deres vægt.

    Stigmatisering fører altså ikke til vægttab. Det fører til, at folk giver op – og i mange tilfælde øger deres vægt yderligere.

    Det er derfor, jeg i årevis har været engageret i arbejdet mod vægtstigmatisering. Først som formand for Adipositasforeningen og senere som medformand for Overvægtsalliancen sammen med professor Jens Meldgaard Bruun. For kampen mod svær overvægt handler ikke kun om kroppe – den handler om menneskesyn, viden og værdighed. Og om retten til at blive mødt med forståelse frem for fordomme.

    Vores arbejde har haft som mål at nuancere fortællingen om svær overvægt og påvirke politiske beslutningstagere til at anerkende, at problemet er langt mere komplekst end “spis mindre og bevæg dig mere”. Det har givet mig indblik i både systemets styrker og dets blinde vinkler – og vigtigst af alt: det har bekræftet mig i, at vi har brug for et paradigmeskifte.

    En ny undersøgelse med GLP-1-medicinen Tirzepatide viser netop dét, som mange af os i feltet har sagt i årevis: At vægttab ikke blot handler om at spise mindre. I studiet fik to grupper samme kalorieindtag – men kun den ene gruppe fik medicin. Alligevel tabte de sig markant mere end kontrolgruppen.

    Hvordan? Fordi medicinen påvirker kroppen på det biologiske plan: den ændrer appetitsignaler, forbedrer stofskiftet, regulerer energiforbrug og øger insulinfølsomhed. Hos mange med svær overvægt er kroppen aktivt i gang med at forsvare sit fedtvæv. Det er ikke et karakterproblem – det er biologi.

    Dette er ikke en reklame for medicin – men en opfordring til at forstå vægttab som langt mere end “kalorier ind og kalorier ud”. Det handler ikke bare om viljestyrke. Det handler om biologi, psykologi, miljø – og medmenneskelighed.

    Så længe vi fastholder en forsimplet fortælling, risikerer vi at føre en sundhedspolitik, der i bedste fald er ineffektiv – og i værste fald skadelig. Mennesker med svær overvægt bliver alt for ofte mødt med standardløsninger, der ignorerer deres virkelighed. Og i sundhedsdebatten taler vi om dem – ikke med dem.

    Det er tid til at ændre fortællingen. Væk fra skam og skyld – hen mod forståelse og evidens.

    Svær overvægt er komplekst

    For svær overvægt er en kompleks, kronisk og biologisk betinget tilstand, som kræver individuelle og helhedsorienterede løsninger. Ja, kost og motion spiller en rolle – men ikke alene. Søvn, stress, hormoner, medicin, traumer og gener spiller alle en vigtig rolle.

    Vi skal sikre, at sundhedsprofessionelle er klædt på med viden – ikke antagelser. Og at sundhedstilbud ikke kun handler om kilo, men om livskvalitet og trivsel.

    For mig handler det ikke kun om faglighed – men om respekt. Respekt for den 13-årige pige, der ikke tør være med til idræt. For den voksne mand, der ikke går til lægen. Og for alle de mennesker, der hver dag kæmper – men bliver set på som nogen, der ikke gør nok.

    Det er tid til at ændre synet. For sundhed handler ikke om et tal på en vægt – det handler om værdighed, metabolisk sundhed og respekt for det enkelte menneske.

    Kilde: https://www.cell.com/cell-metabolism/abstract/S1550-4131(25)00114-7

  • Jan Rybergs forløb

    Jan Rybergs forløb

    [av_textblock fold_type=” fold_height=” fold_more=’Læs mere’ fold_less=’Read less’ fold_text_style=” fold_btn_align=” textblock_styling_align=” textblock_styling=” textblock_styling_gap=” textblock_styling_mobile=” size=” av-desktop-font-size=” av-medium-font-size=” av-small-font-size=” av-mini-font-size=” font_color=” color=” fold_overlay_color=” fold_text_color=” fold_btn_color=’theme-color’ fold_btn_bg_color=” fold_btn_font_color=” size-btn-text=” av-desktop-font-size-btn-text=” av-medium-font-size-btn-text=” av-small-font-size-btn-text=” av-mini-font-size-btn-text=” fold_timer=” z_index_fold=” id=” custom_class=” template_class=” av_uid=’av-m8606yh4′ sc_version=’1.0′ admin_preview_bg=”]

    Fra stram skjorte til sejrsrus!

    “Skat, jeg har vasket og strøget din hvide skjorte – den med de blå ærmer. Den passer så godt til dit jakkesæt.”
    “Tusind tak, jeg elsker dig.”
    “HVAD, HAR DU KOGT DEN?”
    “NEJ, det har jeg ikke, men prøv lige at se dig selv i spejlet – så får du svaret. Du kan stort set ikke passe noget af dit tøj mere…” Den sad som et pølseskind.

    Jan kommer i mål
    Jan Ryberg kommer i mål efter 90 kilometer på landevejen i den halve Ironman.

    Dagen efter dette lille optrin prøvede jeg det meste af mit tøj. Det var intet mindre end en katastrofe. Jeg kunne stort set ikke knappe nogen af mine skjorter, og bukserne krævede nærmest en livline af elastik mellem knappen og hullet.

    Hvad gør jeg, når jeg nu ved, at jeg ikke selv har rygrad til at tabe mig så meget, som jeg skal – og da slet ikke til at komme tilbage i god form? Jeg tager fat i en ekspert! Jeg skriver en mail til Per Nielsen og forklarer situationen.

    Per fik lynhurtigt lavet en trænings- og kostplan med udgangspunkt i, at det skulle være realistisk, sjovt samt udfordrende på den gode måde.

    Start med det lette: Brug trappen i stedet for elevatoren, parker bilen længst væk på parkeringspladsen, gå en tur med hunden – selvom du ingen har. Ja, alle de små, lette og hurtige måder at få god, hyggelig og let motion på.

    Det var fint, men naturligvis ikke i nærheden af at være nok i mit tilfælde. Der skulle meget mere træning og kostregulering til, før det battede noget. Så træning tre gange om ugen sammen med Per og hjemmetræning et par gange om ugen – så skete der virkelig noget! Jeg kom hurtigt i meget bedre form og tabte 17 kilo på syv måneder. Det var virkelig effektivt, og samtidig var det sjovt og meget livsbekræftende. Og så kunne jeg passe alle mine skjorter og bukser igen! Det var en stor glæde og en kæmpe tilfredsstillelse. Jeg blev stærkere, hurtigere, lettere – og følte mig mere levende end nogensinde.

    I det hele taget er livet bare lettere, når man ikke har for mange kilo at bære på. Jeg er på ingen måde længere forhindret i at gøre de ting, jeg gerne vil. Det gælder alt fra at lege med mine børnebørn, sejle i min båd, køre på motorcykel, gå lange ture og tage på ferier – uden at frygte at komme i en situation, hvor jeg skal slæbe en kuffert gennem en stor lufthavn og ikke kan klare det. Jeg er ikke længere begrænset. At være i god form giver frihed til at kunne gøre, hvad man har lyst til.

    Jeg ville have forsvoret, inden jeg startede hos Per, at jeg nogensinde ville sætte mine ben i et fitnesscenter. Men jeg må indrømme, at jeg elsker det! Jeg nyder at være sammen med de mennesker, der kommer der. Vi har et fælles mål – vi vil alle gerne i bedre form eller vedligeholde den form, vi har. Det giver et hyggeligt fællesskab.

    Jeg troede, at dem med de store overarme, sixpack-maver og kæmpe brystkasser så ned på os med de store maver – men det har jeg aldrig oplevet. Tværtimod tager de godt imod os nye motionister. Det giver en kæmpe frihed og en stor livskvalitet at være i god fysisk form. Det er hvert eneste træningsminut værd.

    Jan Ryberg
    Vi gennemførte sammen et mini triatlon for Jans firma 2 dage før som opvarmning.

    Motivation til at fortsætte

    Ja, det kan godt være en udfordring at blive ved, opretholde formen og holde vægten i ave. Der er som bekendt mange fristelser, man let kan falde for.

    Jeg har prøvet mange forskellige motionsformer for at finde det, der tænder mig mest. Jeg elsker at svømme, cykle – både mountainbike og racercykel – samt at gå lange ture.

    Per og jeg talte om at sætte et mål for at holde motivationen oppe. I fællesskab skabte vi drømmen om, at jeg skulle gennemføre to dele af en halv Ironman, som afholdes i Helsingør hvert år i juni måned. Jeg skulle svømme de 1.900 meter og cykle 90 kilometer – og min kone skulle løbe de 21 kilometer.

    Det var virkelig kronen på værket at være med i så stor en sportsbegivenhed – og gennemføre det sammen med min kone på en måde, hvor vi begge var både stolte og meget tilfredse med vores præstation.

    Er det hårdt? Ja. Er det det værd? 100%!

    At være i god form giver en kæmpe frihed og en enorm livskvalitet. Det kræver vilje at holde vægten og formen, men med de rigtige mål og det rigtige mindset er det ikke bare muligt – det er fantastisk!

    Jeg kan på det varmeste anbefale at starte et træningsforløb hos Per Nielsen. Det blev for mig starten på et nyt og bedre liv.

    Kærlig hilsen

    Jan Ryberg
    [/av_textblock]

  • Wegovy er ikke en mirakelkur

    Wegovy er ikke en mirakelkur

    I 2023 lancerede Novo Nordisk vægttabsmidlet Wegovy, som er et nyt lægemiddel til behandling af svær overvægt.

    Medicinen har ikke kun givet håb til dem, der har kæmpet med traditionelle metoder, men det har også skubbet grænserne for, hvad der anses for muligt inden for medicinsk behandling af svær overvægt.

    Per på indkøb

    Som Wegovy bliver mere udbredt og accepteret, ser vi en forandring i den måde, hvorpå vi forstår vægttab, med fokus på en mere integreret tilgang, der omfatter medicin, kost, motion og evt. operation.

    Wegovy er kommet for at blive, men det er ikke et mirakelmiddel, og det kræver, at det følges i samspil med kost og motion. Derudover er min holdning også at de som skal udskrive medicinen, skal være speciallæger med ekspertise indenfor svær overvægt. Dette er desværre ikke tilfældet lige nu.

    Bivirkningerne

    Med enhver form for indtagelse af medicin er der en risiko for bivirkninger. Dette er også tilfældet med Wegovy

    Wegovy kan være en fristende mulighed for mange, som ønsker at tabe sig, men det er vigtigt at være opmærksom på de potentielle bivirkninger, som kan følge med. Personer, der overvejer at begynde på Wegovy SKAL rådføre sig med en læge og afveje både fordele og ulemper.

    Nogle af de almindelige bivirkninger ved brug af Wegovy er.

    • Kvalme
    • Træthed
    • Opkastning
    • Diarre
    • Mavesmerter
    • Forstoppelse
    • Svimmelhed
    • Hovedpine
    • Utilpashed

    Det er vigtigt at bemærke, at der kan være andre bivirkninger, og nogle mennesker kan opleve mere alvorlige reaktioner. Derfor er det vigtigt at følge lægens anvisninger nøje og rapportere eventuelle bivirkninger.

    Prisen på Wegovy er også en bekostelig affære, og for de som er på fuld dosis, koster det op mod ca. 3000 kr. pr. måned.

    Da Wegovy skal tages over længere tid for at opnå og opretholde et evt. opnået vægttab, kan de samlede omkostninger over tid være et ret stort indhug i den daglige økonomi.

    Wegovy er en dyr behandling, men for nogle personer med svær overvægt, der har svært ved at tabe sig gennem kost og motion alene, kan det være en mulighed, dog er det langt fra alle som skal eller bør tage Wegovy. Her vil andre muligheder altså være første prioitet.

    Det er vigtigt at diskutere alle disse faktorer med sin læge for at træffe en beslutning på et oplyst grundlag.

    Andre muligheder

    I en verden, hvor fristelserne er mange og portionerne ofte store, kan det være en udfordring at holde sig til en passende mængde mad, og opnå en sundere balance i vores kostvaner.

    Lad os dykke ned i nogle af de praktiske og videnskabeligt beviste strategier til at spise mindre, og stadig føle sig mæt og tilfreds – også uden at tage Wegovy.

    Man skal opretholde en sund og varieret kost for at optimere vægttabet og sikre den generelle sundhed. Dette gælder både med og uden Wegovy, når vi taler om vægttab og livstilsændringer.

    En afbalanceret kost, der inkluderer en bred vifte af næringsstoffer, som frugt, grøntsager, fibre, fuldkorn, magert protein og sunde fedtstoffer kan sikre, at kroppen får de nødvendige næringsstoffer til at fungere optimalt.  Lad os se på hvordan.

    Fibre

    En kost rig på fibre er vigtigt for fordøjelsen, sundhed i tarmene og stabilisering af blodsukkeret. Her er en kort vejledning i, hvordan du kan indtage dine kulhydrater med masser af fibre:

    Vælg fuldkornsprodukter
    Udskift almindelige hvide brød, ris og pasta med fuldkornsvarianter. Fuldkornsprodukter som fuldkornspasta, brune ris, quinoa og havregryn er rige på fibre

    Spis masser af grøntsager
    Grøntsager som broccoli, blomkål, gulerødder, spinat og søde kartofler er alle gode kilder til fibre. Disse kan indgå som en stor del af dine måltider

    Inkluder bælgfrugter
    Bælgfrugter som bønner, linser og ærter er fremragende kilder til både kulhydrater, protein og fibre. Tilføj dem til supper, salater eller lav vegetariske retter med dem som hovedingrediens.

    Nødder og frø
    Nødder og frø som mandler, valnødder, chiafrø og hørfrø er gode tilføjelser til din kost, da de indeholder både fibre og sunde fedtsyrer. Drys dem over grød, yoghurt eller salater.

    Få din sødme fra frugt
    I stedet for at vælge sukkerholdige snacks, bør du vælge frugt, som er en naturlig kilde til fibre og kulhydrater. Spis frisk frugt som æbler, pærer, bær og bananer som snacks eller som en del af dine måltider

    Det Grønne

    At få grøntsager på tallerkenen hver dag er en medvirkende faktor til et sundt helbred.

    Grøntsager er en vigtig kilde til vitaminer, mineraler, fibre og antioxidanter, som alle spiller en central rolle i at opretholde kroppens funktioner og styrke immunforsvaret.
    Her er nogle punkter, der understreger vigtigheden af at inkludere grøntsager i din daglige kost.

    Næringsstoffer
    Grøntsager er en naturlig kilde til en bred vifte af næringsstoffer, herunder vitaminer som A, C, K og forskellige B-vitaminer, samt mineraler som kalium, magnesium og jern. Disse næringsstoffer er afgørende for at opretholde vores sundhed.

    Fibre
    Grøntsager er en fremragende kilde til kostfibre, der er essentielle for fordøjelsessystemets sundhed. Fibre hjælper med at regulere fordøjelsen, forbedre tarmfunktionen og forebygge forstoppelse.

    Lavt kalorieindhold
    De fleste grøntsager har lavt kalorieindhold og er rige på vand, hvilket gør dem til en ideel fødevare for dem, der ønsker at opretholde en sund vægt eller tabe sig

    Forebyggelse af sygdomme
    Et regelmæssigt indtag af grøntsager er forbundet med en reduceret risiko for kroniske sygdomme såsom hjertesygdomme, visse former for kræft og type 2-diabetes

    For at sikre, at du får nok grøntsager hver dag, kan du følge disse enkle tips:

    • Inkludér en variation af grøntsager i dine måltider, herunder både rå og tilberedte grøntsager.
    • Prøv at fokusere på sæsonens grøntsager, da de ofte er friskere, billigere og mere næringsrige.
    • Tilføj grøntsager til dine favoritretter, såsom supper, salater, omeletter eller gryderetter.
    • Snack grøntsagsstænger eller server dem med en sund dip som hummus eller græsk yoghurt.
    • Planlæg dine måltider på forhånd og inkludér grøntsager som en central del af hver tallerken.

    Ved at følge disse retningslinjer kan du nemt opnå det anbefalede daglige indtag af grøntsager og opnå de sundhedsmæssige fordele, de tilbyder.

    Kød

    Vi bør overveje at reducere vores kødforbrug af flere grunde. Ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) står kødproduktionen for en betydelig del af drivhusgasserne og belaster miljøet.

    Derudover påpeger Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at et højt indtag af rødt kød og forarbejdede kødprodukter øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, kræft og andre sundhedsproblemer.

    Ved at skære ned på kødforbruget kan vi ikke kun bidrage til at beskytte miljøet, men også forbedre vores egen sundhed og velbefindende. Derfor er tiden inde til at tænke over vores kødforbrug. I stedet for at spise udelukkende kød fra firbenede dyr, kan vi nyde de utallige fordele ved grøntsager og planteprotein.

    Ved at indføre flere plantebaserede måltider i vores kost, kan vi bidrage til at mindske vores CO2-aftryk og samtidig opnå alle de nødvendige næringsstoffer, herunder protein.

    Kilder:

    National Health Service (NHS). (2022). Liraglutide (Saxenda)

    European Medicines Agency. (2022). Wegovy (semaglutide)

    Harvard T.H. Chan School of Public Health. “Vegetables and Fruits.

    Mayo Clinic. “Vegetables: A guide to the nutritional content

    Centers for Disease Control and Prevention. “Vegetables”

    Mayo Clinic. (2022). Dietary fiber: Essential for a healthy diet

    Harvard T.H. Chan School of Public Health. (2022). The Nutrition Source – Fiber.

    National Institutes of Health. (2022). Dietary Fiber.

    FAO rapport om fødedevare- og landbrugsorganisationens hjemmeside

  • Hannes forløb

    Hannes forløb

    [av_textblock textblock_styling_align=” textblock_styling=” textblock_styling_gap=” textblock_styling_mobile=” size=” av-desktop-font-size=” av-medium-font-size=” av-small-font-size=” av-mini-font-size=” font_color=” color=” id=” custom_class=” template_class=” av_uid=’av-lfv32217′ sc_version=’1.0′ admin_preview_bg=”]

    Hannes forløb

    Mit forløb med Hanne starter faktisk helt tilbage i august 2020, hvor jeg allerede var i gang med et forløb med Hannes søster, Merete.

    Hanne og Per

    Hanne er Meretes tvillingsøster, og de startede begge deres vægttab i mit 1 års forløb. Hannes vægt var ved opstart 151,7 kg, og Meretes var 150,2.

    Hvis det ikke handler om gener, vil nogen så fortælle mig, hvordan to søskende kan veje det samme indenfor en ret smal margen? Det handler om biologi, og de gener du er blevet udstyret med fra vores forældre. Dine gener er bl.a. med til at bestemme, hvad kroppen gør med kalorierne fra det du spiser. Hanne og Merete er enæggede tvillinger og genetisk ens.

    Heri ligger der måske en forklaring på, hvorfor Hanne og Merete vejede stort set det samme ved opstarten hos mig.
Det interessante var nu at se, hvordan det vil gå Hanne med hendes forløb. Da Merete havde været i gang i 1 år, havde hun tabt sig 35 kilo. Ville Hanne mon opleve det samme? Det kan du læse om herunder.

    Hanne

    -Jeg startede hos Per for et år siden, forinden havde min tvillingesøster lige afsluttet sit et års forløb hos Per, hvor hun havde tabt sig over 30 kilo i 1 års forløbet hos Per. Min søster havde ændret på sit liv, og hendes skavanker var blevet mindre. Jeg så, hvordan det lykkedes for hende, ved at lave små ændringer hen over en længere periode. Jeg havde derfor samme vilde drømme om mit år med Per, for jeg var kommet til et punkt, hvor det gjorde ondt i brystkassen når jeg spiste, jeg var begyndt ikke at kunne synke min mad, hvorfor jeg kunne føle, jeg var ved at blive kvalt, jeg blev tit utilpas efter maden, jeg havde svært ved at gå op ad trapper, følges med min søster og gøre andre dagligdags gøremål.

    -Jeg troede måske lidt i starten, at det blot ville være et klassisk livsstilsændringsforløb, men det er så meget mere end det. Jeg tror aldrig før, jeg er blevet mødt med den forståelse, og iver for at blive forstået. Forløbet er mere end bare kost og motion, for mig har det været lige så meget mentalt.

    -Jeg tænkte, hvis man vil have noget ud af sit forløb, så må man være 100% ærlig, for hvordan skal Per ellers kunne hjælpe mig? Det betød, da jeg kort efter start ramte ind i en lortesituation på jobbet og begyndte at “trøstespise”, selvfølgelig fortalte jeg Per om mine omveje forbi SuperBrugsen efter croissanter og bageren efter træstammer, eller at jeg spiste en hel mørbrad med tilbehør på første tallerken.

    -Jeg har ikke det største resultat, hvis man ser på tallet på badevægten, men jeg har så mange andre store resultater. Disse er måske ikke synlig for andre, men jeg kan se og mærke dem.

    -Jeg har lært, at der ikke er noget galt med mig, men det er en kombination af mange ting, som både er selvforskyldt, men også genetisk.

    -Jeg havde et kæmpestort madmisbrug, som vi er ved at få styr på. Per undrede sig over de store mængder mad jeg spiste, mængder jeg troede var normalt for svært overvægtige mennesker. Vi besluttede at rette henvendelse til psykolog Tina Egevang, som jeg efterfølgende fik samtaler med. Per og Tina har været med til, at givet mig et andet og sundere forhold til mad. Jeg har lært, at der ikke er forbudte madvarer, men der er bare madvare, som mætter bedre end andre, som er bedre for min krop og mit helbred. Jeg har lært, hvad det vil sige at være sulten, jeg har lært at ikke alle måltider behøver være livretter, men det må godt bare være praktisk.

    -Per har lært mig at tro på mig selv, det lyder virkelig banalt, men før ville jeg have stoppet, når det blev for hårdt, nu kæmper jeg videre. Jeg har lært, at når man ikke sidder på cyklen, så ligger man med benene oppe – nok mest en stående joke imellem mig og Per.

    Per har præsenteret mig for cykling, og jeg er blev rigtig gode venner med min racercykel. Jeg har lært, at hvis man er vedholdende, så kan man rykke sig utrolig langt, så skal man nok lykkes på den lange bane.

    -Jeg har lært, at tallet på vægten ikke er det vigtigste, men det er, hvordan jeg har det indeni og hvad jeg kan med min krop. Mit resultater er måske endnu ikke pragende på badevægten, men det er ok, fordi mine resultater ift. livskvalitet, motion, psyke, fordøjelse og motion er himmel høje. HELT ÆRLIGT – det giver utrolig meget mere end tallet på badevægten.

    Læs i øvrigt også om Hannes søster Merete her
    [/av_textblock]