Vi skal være sunde, raske og tænke over, hvad vi spiser – ingen tvivl om det. Under min uddannelse indenfor ernæring, lærte jeg også, at når det gælder vægttab, er det ligegyldigt, om man spiser lagkage eller gulerødder, bare man er i underskud af energi, så vil man tabe sig, ligegyldigt hvor energien kommer fra.
Jeg lærte, at sukker er tomme kalorier, hvilket vil sige, at det ikke tilfører os andet end energi, ingen vitaminer eller mineraler, hvilket er rigtigt. Jeg lærte også, at alle kalorier skal behandles ens, fordi en kalorie er en kalorie. Men jeg har mine tvivl.
Men hvad er en kalorie egentlig? En kalorie er en måling af energi, som b.la. bruges til at måle energimængden af det, vi spiser. Her er nogle eksempler på, hvorfor en kalorie ikke er en kalorie.
Fiber:
Du spiser mandler svarende til 160 kalorier, men du optager kun 130 kalorier. Fibrene i mandlerne forsinker optagelsen af de 130 kalorier, der er til rådighed i blodbanen, mens de resterende 30 kalorier optages af tarmens bakterier og gør, at du skal på toilettet. Fordi en kalorie ikke er en kalorie.
Protein:
Når det kommer til mad, er du nødt til at bruge energi for at få energi ud. Du bruger dobbelt så meget energi på at omsætte protein, end du gør når du omsætter kulhydrat, dette kaldes den termiske effekt. Desuden reducerer protein sult bedre end kulhydrat. Fordi en kalorie ikke er en kalorie.
Fedt:
Der er 9 kalorier i et gram fedt. Alle 9 kalorier frigives, når de forbrændes. Men ser vi på omega-3 fedtsyrer, som er godt for din sundhed og i særdeleshed dit hjerte, gælder der slet ikke det samme for kalorier fra transfedtsyrer, som tilstopper blodårerne, hvilket kan fører til problemer med hjerte. Fordi en kalorie ikke er en kalorie. Heldigvis har Danmark, som det første land sat en minimumsgrænse for indholdet af kunstig fremstillet transfedt i fødevarer til 2 % pr.100 gram af fedtstofmængden.
Sukker:
Min største kæphest af alle. Sukker er ikke et stof, men to, nemlig glukose og fruktose. Glukose er energien, som gør, at vi lever. Hver celle i alle organismer på planeten kan forbrænde glukose til energi. Glukose er ikke særligt sødt, og smager heller ikke specielt godt, men vi skal have det, og hvis ikke vi får det gennem kosten, laver kroppen det bare af sig selv. Fruktose derimod er en helt anden fætter. Fruktose er meget sødt, og det vi kan lide og higer efter, når vi får lyst til sødt. Begge har en energimængde på fire kalorier pr. gram. Fruktose bliver omsat i leveren, og ikke som glukose der bliver omsat i både lever og muskler. Fordi en kalorie ikke er en kalorie.
Forskning på området har også vist, at sukker, eller rettere sagt fruktose, hænger sammen med livstilssygdomme. Stigningen i forbruget af sukker har, i løbet af de seneste 30 år, gået hånd i hånd med stigningen i fedme, diabetes m.m. Men sammenligningen er ikke det samme, som årsagen til denne fedme epidemi.
Men i hvilken retning går disse data? Er sukker årsag til fedmeepidemi og stigning i livsstilsygdomme? Eller indtager fede mennesker med livsstilssygdomme mere sukker, sodavand og slik? Det er nok en kombination af begge dele. Vi vil så gerne kunne forstå og kloge os på, hvorfor folk bliver fede, og hvordan de kommer det til livs. Men ærligt, hverken du eller jeg kan fortælle det, måske fordi hele historien ikke er blevet skrevet endnu.
Sidste år i februar blev spørgsmålet stillet i tidsskriftet ”Plos One” af nogle af de førende forskere i verden.
Hvad forklarer den stigende diabetes land for land, og hvordan hænger det sammen med den kost der spises, og hvordan har udviklingen været på verdensplan det sidste årti? Man hentede data fra levnedsmidler og landbrugsorganisationer, som kan måle tilgængelighed i madindtag, der blev hentet data fra den internationale diabetes organisation (IDF), som har data på forekomsten af diabetes. Der blev vurderet det samlede antal kalorier fra protein (kød) fedt (olier) korn/brød (glukose) nødder, grøntsager (fiber) og sukker (tilsat). Man inddrog og sammenlignede økonomiske aspekter. Der blev også lavet kontrol for fattigdom, aldring og ikke mindst fedme og fysisk aktivitet.
Det viste sig, at kun ændringer i tilgængeligheden af sukker kunne forklare stigningen i diabetes verden over, ikke andet havde større betydning i forhold til denne stigning.
Vi lever i et samfund med overflod af mad og drikke, alle ved at sodavand og chokolade indeholder sukker. Men hvad med alt det andet vi køber til daglig, som også indeholder sukker såsom yoghurt, pålæg, leverpostej, asier, sild, dressinger og brød. Bare i en ketchup er der 29 procent sukker. Producenterne ved, at ved at tilsætte b.la. sukker, får du lyst til mere, og dermed øges chancen for at du køber produktet igen. Desuden er det meget vanskeligt for forbrugeren at gennemskue varedeklarationen, da sukker kan benævnes med et utal af forskellige navne.
Resultatet af dette er, at i år 2030 vil halvdelen af den europæiske befolkning være overvægtige, og mon ikke tallet for livsstilssygdomme også vil stige i kølvandet på overvægten. Alligevel hører man stadig b.la. i Coca cola`s reklamer, at alle kalorier tæller, fordi en kalorie er en kalorie. På den måde får de samtidig fortalt forbrugeren, at det udelukkende er deres egen skyld, hvis de bliver overvægtige. Jeg kunne ikke være mere uenig. Fedme og overvægt er i høj grad et samfundsproblem, grundet de mad- og drikkevarer der er tilgængelige i vores samfund.
Sukker er, ifølge nogle forskere, et giftstof, som skal sidestilles med alkohol og rygning, men vi har ingen regler for sukker. Vi har anbefalinger, der siger, at energien fra tilsat sukker maksimalt må udgøre 10 % af det daglige energiindtag, og måske er det endda for højt.
Med dette in mente vil jeg sige, at lidt sukker er i orden, men i vores verden er lidt desværre næsten lig med umuligt.
Skriv et svar