Kategori: Kost- og ernæring

  • Det fede fællesskab på TV2

    Det fede fællesskab på TV2

    Tilbage i januar 2022 fik jeg en henvendelse fra produktionsselskabet Blu. Henvendelsen gik på, om jeg var interesseret i at deltage i en tv-serie om 5 unge, som skulle ændre kurs og livsstil.

    Det fede fællesskab på TV2

    Jeg har fået tilbudt sådanne programmer før, men efter et møde, hvor projektet blev fremlagt, kunne jeg mærke, at dette program havde noget andet at byde på. Derudover var det et kæmpe plus at psykolog Tina Egevang, som jeg kendte i forvejen, også var casted til programmet.

    Programmet

    Konceptet gik ud på, at fem unge mennesker, som alle lever med svær overvægt, helbredsmæssige kompleksiteter og psykologiske udfordringer flytter sammen.
    I fire uger skal de arbejde for at styrke sig selv både indeni og udenpå – i fællesskab med hinanden og med Tina og mig, som eksperter, samt vært Lene Beier på sidelinjen.

    I programmet guider vi deltagerne med vores faglighed, men der arbejdes også for at skabe et fællesskab, hvor de kan støtte hinanden. Meningen er, at de skal hjælpe hinanden igennem også på den lange bane, efter seks måneder hjemme mødes de igen, for at se hvordan det er gået.

    Det er svært

    En ting, vi ved om vægttab og livsstilsændringer, er, hvor svært det er at holde ændringerne på den lange bane. En livsstilsændring er ikke bare noget, man får løst på fire uger.

    Jeg plejer at sige, at hvis man ikke kan se sig selv gøre det, man gør, om fire år, så er det en forkert vej, man er på vej ud af.

    Skyld, skam og selvbebrejdelse

    Jeg håber, folk får øjnene op for, hvor hårdt det er for mange at leve med overvægt, og hvilke tanker man bærer på, af skyld, skam og selvbebrejdelse.

    Mange personer med svær overvægt tror, at det bare er deres egen skyld, og at de bare skal tage sig sammen – dyrke noget motion, spise noget mindre og sundere. Jeg tror, mange vil kunne genkende nogle af de samme tanker som vi møder i programmet.

    Igennem programmet arbejdede jeg med hver enkelt deltager, og med deres individuelle fokuspunkter. Dette udmøntede sig i at de hver især udviklede sig fysisk og psykisk.

    Du kan læse mere om Trine, Christian, Stine, Jacob og Natalie

  • Svær overvægt kræver forebyggelse og behandling

    Svær overvægt kræver forebyggelse og behandling

    I sundhedsdebatten fylder svær overvægt meget, og ikke mindst fylder det meget hos det menneske, som har svær overvægt inde på livet eller følgesygdomme heraf.

    Grøntsager

    Trods et større fokus på svær overvægt, flere tiltag iværksat, samt flere ressourcer afsat til forebyggelse og behandling, er det endnu ikke lykkedes at reducere problemets omfang.

    Antallet af svært overvægtige i Danmark er igennem mange år steget, og i dag er således 16,8 procent af danskerne svært overvægtige (1) mod 13,4% i 2010.

    Med svær overvægt øges også risikoen for at udvikle en række alvorlige følgesygdomme, der kan forringe livskvaliteten yderligere, og som kan påvirke både den svært overvægtige selv og dennes pårørende. Svær overvægt er associeret med en øget risiko for forskellige sygdomme, som blandt andet tæller type 2-diabetes, hypertension, dyslipidæmi, søvnapnø, nonalkoholisk fedtlever (NAFLD), arthritis urica (2) og cancer (3) med flere.

    Personer med svær overvægt eller med eventuelle følgesygdomme har brug for, at svær overvægt ikke anses for kun at være et personligt ansvar. Hvis vi skal stoppe udviklingen, kræver det, at de generelle holdninger i samfundet til overvægt ændres. Personer med svær overvægt skal mødes med respekt og uden fordomme – og med mere oprigtig interesse. De skal aktivt inddrages til at blive hørt i debatten.

    Interventioner ved vægttab

    Livsstils-interventioner viser, at ved et vægttab på 10 % reduceres energiomsætningen med ca. 15 procent mere end forventet. Samtidig sker der ændringer i de appetitregulerende hormoner, som gør personen mere sulten. Derfor skal der spises mere for at blive mæt, end før vægttabet, og dermed bliver det vanskeligt at opnå et større vægttab – og særligt at fastholde vægttabet over tid (4).

    Årsagen til udvikling af svær overvægt skyldes et yderst kompliceret system, hvor flere faktorer alle menes at have en indflydelse på energibalancen (5). Af de mest kendte er obesogene og gen-miljøer, arvelige-, adfærdsmæssige-, psykologiske- og sociale faktorer. Derfor er holdningen om for lidt motion og for meget kalorieholdig mad ikke så simpel, som det bliver gjort til.

    Disse tilstande er desværre ukendte for mange behandlere, som dagligt rådgiver deres svært overvægtige patienter. Når patienten møder denne holdning, kan en af konsekvenserne være, at der skabes lavt selvværd med skyld, skam og selvbebrejdelse, hvilket for nogle kan udarte sig til en regulær spiseforstyrrelse (6).

    Derfor har vi brug for et holdningsskifte og en ny tilgang til forebyggelse og behandling af svært overvægtige personer – på tværs af sektorer. Der er brug for større samfundsansvar, hvor det offentlige skaber rammerne for borgernes sundhed.

    Forebyggelse

    Igennem tiden har fokus været rettet mod patientens egen rolle i relation til forebyggelse og behandling. Dette så man senest i april 2017, hvor en megafon-undersøgelse viste, at 82 procent af danskerne mener, at svær overvægt er selvforskyldt, og at det er den enkeltes eget ansvar at løse (7).

    Hvis vi skal forhindre den forsatte udvikling af svær overvægt, er det vigtigt, at der kigges imod strukturel forebyggelse i samfundet. Dette kan ske via en skærpet fødevarepolitik, som opfordrer til sunde fødevarer – og øget moms på sukker og fedtholdige produkter. Dog skal det nævnes, at der findes innovationspartnerskaber (for eksempel fuldkornspartnerskabet), som er glimrende tiltag i retning af at få danskernes helbred i en sundere retning.

    Andre tiltag, som har vist sig effektive, er nudging. Her kan man oprette puljer, som kommuner og supermarkeder kan søge tilskud fra. Mulighederne er her, at man indretter dagligvarebutikker med fokus på, at forbrugeren bliver ”nudget mod det sunde valg”. Sidst, men ikke mindst, skal sundhedsplejen efteruddannes i svær overvægt.

    Sundhedsplejen ser børnene og familien flere gange i løbet af børnenes første leveår. Ydermere kan der tænkes i familieprogrammer om livsstilsændringer. Disse programmer kan igangsættes i mindre skala med pilotprojekter, som eventuelt rulles ud til alle landets kommuner, når de er evalueret og vurderet.

    Samlet set skal vores forebyggelse af svær overvægt have langt større fokus i samfundet, og her er tilgængeligheden til kalorieholdige fødevarer et godt sted at sætte ind.

    Er svær overvægt en sygdom?

    I 1948 deklarerede The World Health Organization (WHO) svær overvægt som en kronisk sygdom.8 I 2013 fulgte den Amerikanske lægeforening (AMA) trop, og i 2015 kom den canadiske lægeforening (CMA) også med ombord (9-10).

    Camera dei Deputati fra det italienske parlament stemte 13. november 2019, enstemmigt for at godkende en bevægelse, der anerkender fedme som en kronisk sygdom. De beder deres regering om, at der gennemføres specifikke aktioner til fremme og forbedring af fedmeforebyggelse og håndtering (11).

    Om svær overvægt skal betegnes som en kronisk sygdom er en diskussion med mange nuancer og holdninger. En kronisk sygdom er ifølge US National Center for Health Statistics en tilstand, som:

    • Har en længde på tre måneder eller derover
    • Ikke kan forebygges med medicin
    • Ikke går væk af sig selv (12)

    Det betyder, at svær overvægt er en kronisk tilstand, som kræver et fællesskab og et fælles ansvar at løse. Det gælder både for den enkelte, det nære og fjerne netværk og den offentlige sektor. Vi bør sikre hjælp til de flere hundrede tusinder af danskere, som har svært overvægt. Det vil både gavne den enkelte, nære relationer og samfundsøkonomien.

    Udfordringen

    Svært overvægtige kan i visse tilfælde være en sårbar gruppe. Når patienterne henvender sig for råd og vejledning bliver de ofte kastebolde i et system, der kan være svært at navigere i, hvilket også gælder kvaliteten i vejledningen og behandlingen. Svært overvægtige, der kan være yderst sårbare, oplever den manglende hjælp, støtte og forståelse, som de har brug for. I dag findes der, på det private marked, et hav af useriøse tilbud, som lover vægttab, men med yderst begrænset effekt og uden valid forskning bag til at dokumentere effekten.

    Den bedste evidens, som vi har lige nu på behandling og vedvarende vægttab, er kirurgi (13) samt længerevarende interventioner på over 12 måneder hos voksne (14) Derudover er medicinalbranchen også kommet endnu mere på banen.

    Det er rigtigt, at der findes interventioner, hvor behandlere har haft succes med at hjælpe deres patienter til et vægttab, men det er tvivlsomt, om meget over 10 procent af patienterne stadig holder vægttabet efter fem år (15).

    At behandle svær overvægt er kompliceret, særligt når behandleransvaret er uklart. Dette skyldes primært, at svær overvægt ikke tilhører et lægefagligt speciale, hvilket det bør. Hvem har ansvaret for behandlingen? Kommunen, almen praksis eller hospitalerne?

    De behandlingstilbud, som tilbydes i dag, tager ikke udgangspunkt i det hele menneske og dennes livssituation. Behandlingen er ofte kun smalt fokuseret på vægten – uden forståelse for patienten i øvrigt, og de årsager, der kan være til udviklingen af svær overvægt. Behandling af svær overvægt skal ske ud fra en stratificering, som omfatter en afklaring af årsagen til udviklingen af svær overvægt, hvad konsekvenserne er, samt hvilken behandling, der er den bedste for patienten.

    Behandlingen

    Vi skal hjælpe de ca. 800.000 danskere, som har svær overvægt, og det skal ske via etablering af tværfaglige behandlingscentre, hvor behandlerne har hver deres speciale og kompetence rundt om i landets regioner. Disse centre skal være i tæt dialog med det videnscenter, som fik bevilliget ti millioner kr. på finansloven til forskning, viden og indsamling af data (16).

    Behandlingen skal altid være individuel og bør tage udgangspunkt i den enkelte patient. I den bedste behandling indgår både kost, fysisk aktivitet, søvn, kirurgi, medicin og psykologiske faktorer i overvejelserne. Derudover skal de fysiske rammer, hvor behandlingen foregår, være til stede, så patienten føler sig tryg.

    Konklusion

    Vi står over for en kæmpe udfordring. Udover at være forbundet med alvorlige konsekvenser for det enkelte menneske, koster svær overvægt samfundet mange penge. Derfor opfordrer vi beslutningstagerne til at sørge for, at der bliver skabt grundlag for en ensartet landsdækkende strategi og behandling.

    Desuden er det nødvendigt, at de professionelle i sundhedssektoren gør op med den udbredte og forældede holdning om, at behandlingen af problemer med vægt, vægtøgning og vægttab ene og alene bliver reduceret til et spørgsmål om forholdet mellem energiindtag og energiforbrug.

    Der skal i langt højere grad lyttes til eksperter på området, der i dag ved, at behandling og forebyggelse skal være tværfaglig og mere systemisk, hvilket betyder, at også patienten i højere grad bør inddrages i behandlingen. Dette vil gøre en forskel både for den enkelte, men også for samfundsøkonomien.

    Interessekonflikter: Ingen.

    Referencer:

    1. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for folkesundhed. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. København; Sundhedsstyrelsen 2018.

    2. Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke – Overvægt. 2. udgave. København; Sundhedsstyrelsen 2018.

    3. World Cancer Research Fund / American Institute for Cancer Research. Diet, Nutrition, Physical Activity and Cancer: a Global Perspective. Continuous Update Project Expert Report 2018.

    4. Leibel RL. Molecular physiology of weight regulation in mice and humans. Int J Obes(Lond) 2008;32(7):98-108.

    5. King D. Foresight report on obesity. Lancet 2007;24370(9601):1754.

    6. Sylvia R, Karasu MD. Of mind and matter: psychological dimension in obesity. Am J Psychother 2012;66(2):111-128.

    7. TV 2. Flertal af danskere – overvægt er først og fremmest den enkeltes ansvar. 2017 Apr 4.

    8. James WPT. WHO recognition of the global obesity epidemic. Int J Obes 2008 Dec;32(S7):120-126

    9. Medical news today. Obesity is now A Disease American Medical Association Dicides 2013 Aug 17.

    10. CMA recognizes obesity as a disease. https://policybase.cma.ca/en/list?q=Obesity+disease&p=1&ps=20

    11. Easo. Obesity is a chronic disease in Italy. https://easo.org/obesity-is-a-chronic-disease-italy/?fbclid=IwAR1wH4-chX8_C9G8jDtUNJsPyraAq-0kIhsHVgjPpxZ_5FFgaZZeHXLW3kg

    12. Farpour-Lambert NJ, Baker JL, Hassapidou M, Holm JC, Nowicka P, O’Malley G, et al. Childhood Obesity Is a Chronic Disease Demanding Specific Health Care – a Position Statement from the Childhood Obesity Task Force (COTF) of the European Association for the Study of Obesity (EASO). Karger Publishers 2015 Jan 16;8(5):342–349.

    13. Sundhedsstyrelsen. National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi 2017.

    14. Lind MV, Michaelsen KF, Mølgaard, Astrup A, Larsen ML. Evidens for livsstils- interventioner til børn og voksne med svær overvægt. En litteraturgennemgang København: Københavns Universitet 2018.

    15. Fothergill E, Guo J, Howard L, Kerns JC, Knuth ND, Brychta R, Vhen KY, Skarulis MC, Walter M, Waltere PJ, Hall KD. Persistent metabolic adaptation 6 years after “The Biggest Loser” competition 2016 Aug;24(8):1612-1619.

    16. Sundhedspolitisk Tidsskrift. 10 millioner afsat til nyt videnscenter for overvægt.

  • Diætister spiller en central rolle i forebyggelse og behandling af svær overvægt

    Diætister spiller en central rolle i forebyggelse og behandling af svær overvægt

    Fedme, tykhed eller svær overvægt fylder meget i medierne, sundhedsdebatten og ikke mindst fylder det meget hos det menneske, som har svær overvægt inde på livet eller de følgesygdomme som ofte følger med.

    Grøntsagsjuice

    Trods et større fokus på svær overvægt, flere tiltag iværksat, samt flere ressourcer afsat til forebyggelse og behandling, er det endnu ikke lykkedes at reducere problemets omfang.

    Antallet af svært overvægtige i Danmark er igennem mange år steget, og i dag er således 16,8 procent af danskerne svært overvægtige (1) mod 13,4% i 2010.

    Med svær overvægt øges også risikoen for at udvikle en række alvorlige følgesygdomme, der kan forringe livskvaliteten yderligere, og som kan påvirke både den svært overvægtige selv og dennes pårørende. Svær overvægt er associeret med en øget risiko for forskellige sygdomme, som blandt andet tæller type 2-diabetes, hypertension, søvnapnø, nonalkoholisk fedtlever (NAFLD), arthritis urica (2) og cancer (3) med flere. Svær overvægtigt er en tilstand som skal tages alvorligt, og alvoren skal ske meget snart, hvis ikke vi skal miste grebet helt.

    Overvægtsalliancen

    Tilbage i starten af 2018 satte undertegnede sig sammen med professor og overlæge ved Steno Diabetes Center Århus Jens Meldgaard Bruun, og havde en længere samtale om udfordringerne og behandlingsmulighederne inden for svær overvægt i dagens Danmark. Mødet endte ud i, at vi blev enige om at samle en gruppe udvalgte eksperter, som skulle komme med en strategi for forebyggelse og behandling af svær overvægt. Gruppen som har fået navnet ”Overvægtsalliancen”, er kommet med deres bud på en ny national strategi inden for forebyggelse og behandling af svær overvægt, denne strategi blev præsenteret d. 13. november 2019 i børssalen i København.

    Oplæg til national strategi

    Oplægget til en national strategi peger på en række konkrete tiltag inden for fire spor, der hver især sætter fokus på en række væsentlige initiativer:

    1. Opgør med stigma: Der skal gøres op med skyld, skam og fordomme omkring svær overvægt. Stigmatiseringen har store personlige konsekvenser med forringet livskvalitet, isolation og psykiske problemer. Og stigma kan i sig selv være en hindring for et vægttab.

    2. Forebyggelse af svær overvægt: For at forhindre at antallet af personer med svær overvægt fortsat stiger, er strukturel og tværfaglig forebyggelse afgørende, herunder også forskning i forebyggelse.

    3. Styrket behandling til mennesker med svær overvægt: Det bør anerkendes, at svær overvægt er en kronisk tilstand og et bredt fælles ansvar, som involverer både individet, familien og den offentlige sundhedssektor. Der bør etableres evidensbaseret behandlingstilbud til de ca. 800.000 danskere, der i dag lider af svær overvægt, til gavn for både individet og samfundsøkonomien.

    4. Forskning og viden: Det kommende videnscenter skal ved at indsamle og generere ny viden omkring behandling af svær overvægt hæve vidensniveauet i befolkningen og blandt sundhedsprofessionelle, som er i kontakt med personer med svær overvægt (4).

    Stigma

    Jeg husker med al tydelig en tidligere sundhedsordfører for Konservative udtale. Det enkelte menneske er ansvarlig for sin egen sundhed og dermed også for hvad han eller hun putter i munden. Denne udtalelse ligger i tråd med en megafonmåling som Tv2 bragte tilbage i 2017, hvor 82% af danskerne mener, at svær overvægt er selvforskyldt og den enkeltes eget ansvar (5).

    Denne fortolkning fører ofte til stigmatisering og rammer særligt børn hårdt. Undersøgelser viser også, at svært overvægtige børn har samme livskvalitet som børn i kræftbehandling (6). Andre undersøgelser viser, at svært overvægtige betragtes af omverdenen som dovne, dårligt uddannet og mindre intelligente (7).

    Til forskel for andre grupper med sygdomme eller misbrug, er det umuligt for personer med svær overvægt at skjule sin overvægt, og har på den måde aldrig mulighed for at blive set som andet end overvægtig, med alle de fordomme der knytter sig hertil. Sætninger som ”Bare man vil det nok”…, – Det handler om viljestyrke…, – Ingen tvinger jo de overvægtige til at spise…… Det er noget af det værste pladder, og det skal stoppes nu.

    Videnskaben har endnu ikke påvist, at der knytter sig en bestemt personlighedstype til svær overvægt, derfor kan vi ikke sige, at de som har svær overvægt, har nogen bestemte personlighedstræk (8).

    På det netop afholdte Topmøde om svær overvægt d. 13. november 2019, blev forslag om en oplysningskampagne fra sundhedsstyrelsen nævnt. Denne kampagne skal sætte fokus på stigmatiseringen omkring svær overvægt, og herunder gør op med de misforståelser, der kan være årsag til stigmatiseringen. Et centralt budskab i en oplysningskampagne kunne således være, at kroppen bekæmper livsstilsændringer, og at svært overvægtige ikke udsættes for shaming.

    Forebyggelse

    Årsagen til udvikling af svær overvægt skyldes et yderst kompliceret system, hvor flere faktorer alle menes at have en indflydelse på energibalancen. (9) Af de mest kendte er obesogene og gen-miljøer, arvelige-, adfærdsmæssige-, psykologiske- og sociale faktorer. Derfor er holdningen om for lidt motion og for meget kalorieholdig mad ikke så simpel, som det bliver gjort til.

    Hvis vi som samfund skal forhindre en forsat udvikling af svær overvægt, er afgørende, at der fra politisk side sættes ind med strukturel forebyggelse i samfundet.  Markedsføring af junkfood er primært rettet mod børn og unge. Dette ses tydeligt, når vi bevæger os igennem et hvert supermarked.

    Der er bred enighed blandt de førende eksperter om, at fedme er en større global sundhedstrussel end rygning er (10). Sagt på en anden måde; fedme har overtaget rygningens plads, som en af årsagerne til kræft. Hvis vender blikket 50 år tilbage, var det helt almindeligt at se reklamer der opfodrede til rygning, gud ved om vi om 25 år, vil opleve det samme med fastfood-, sodavand- og sukkerreklamer som, vi har set med rygning? Spørgsmålet er, kan vi vente i så lang tid?

    Hvis udviklingen skal vendes inden for svær overvægt, er et godt sted at starte strukturelle forebyggelsestiltag. Dette kræver handling fra de folkevalgte hvor fokus skal være på en fødevarepolitik, hvor der stilles krav til kvaliteten af fødevarer på skoler, i daginstitutioner og i foreningslivet, fedt- og sukkerpolitik, som eksempelvis kan handle om differentieret momsafgifter.

    Vi skal sætte ind over for børn og unge med forebyggende tiltag, dermed kan vi nedbringe graden for de kommende generationer.

    Behandlingen skal styrkes

    Evidensen bag at svær overvægt er en kronisk tilstand vinder mere og mere indpas (11) Derfor skal særligt sundhedssektoren løfte det ansvar som der kræves når vi taler om den bedste behandling til mange af de 800.000 danskere med svær overvægt (12). En barriere er desværre at svær overvægt ikke tilhører et lægefagligt speciale og behandler ansvaret er ikke konkret mellem hospital, kommune og almen praksis. Mange af de behandlingstilbud som findes i dag, tager ikke højde for det hele menneske og fokus rettes ofte kun henimod personens vægt. I behandlingen skal vi se hele mennesket og ikke en person med svær overvægt, måske handler dette også om manglende viden blandt visse steder i sundhedssystemet.

    Som det blev berørt på Topmødet d. 13/11 skal behandlingen ske på flere niveauer. Ser vi på årsagssammenhænge bag udviklingen hos personer med svær overvægt og evt. følgesygdomme, hvad er den bedste behandling for den enkelte? Og hvordan sikrer vi at tværfaglige teams samarbejder på tværs hvor alle faktorer er i spil indenfor kost, motion, mental sundhed, medicin og kirurgi.  

    Kliniske diætister som playmakere

    I som fagpersoner indenfor ernæring er på en vigtig mission hvis vi skal nedbringe forekomsten af svær overvægt. Fascinationen om at man kan spise en speciel kost og opnå et ønsket vægttab er ikke en ny tankegang blandt mange mennesker.

    I dag bugner det med letkøbte slankeråd på nettet. Derudover findes der diæte som The Atkins diæt, The Zone diæt, Paleo, antiimflamatorisk kost ect. Disse diæter sælges i dag som bestsellere med et håb om et vægttab for dem som køber disse bøger. En problemstilling som mange diætister kender, er compliance fra patientens side til at følge planen som er udstukket. Selv den mest effektive diætplan til vægttab er intet værd, hvis patienten af forskellige årsager ikke formår at følge planen.

    Vi skal have fagligheden og evidensen tilbage i debatten og her er I diætister uundværlige. Kosten betydning og de anbefalinger som I selv har været med til at definere skal der holdes fast i og værnes om.

    Sammensætningen af mikro og makro næringsstoffer til vægttab er ekstremt vigtigt ift. at dække kroppens behov trods energireduktion. Rammen til diætbehandlingen af svær overvægt tager grundlæggende udgangspunkt i Hypokalorisk balanceret diæt, Lav kalorie diæt og meget lav kalorie diæt. Alle tre diæter har til formål at bringe kroppen i negativ energi balance for at opnå vægttab. Hvilken diæt som vælges, er individuel hvor flere aspekter spiller ind – her kræver det stor grundighed af behandleren. (13)

    I behandler øje med er det vigtigt at se det hele menneske. Behandleren skal være lyttende, spørgende, men også konkret i hvordan behandlingen skal tage sig og holde fast i den retning som stikkes ud. Jeg som formand I Landsforeningen for Overvægtige, mener at diætisterne skal endnu mere på banen i behandlingen, særligt med den kæmpe viden I ligger inde med. Grunden er ret enkel, I playmakeren på banen der sætter retningen i forhold til en sund og nærende kost som alle kun har godt af.

    Vi står over for en kæmpe udfordring. Udover at være forbundet med alvorlige konsekvenser for det enkelte menneske, koster svær overvægt samfundet mange penge. Derfor opfordrer jeg beslutningstagerne til at sørge for, at der bliver skabt grundlag for en ensartet landsdækkende strategi og behandling.

    Der skal i langt højere grad lyttes til eksperter på området, der i dag ved, at behandling og forebyggelse skal være tværfaglig og mere systemisk, hvilket betyder, at også patienten i højere grad bør inddrages i behandlingen. Dette vil gøre en forskel både for den enkelte, men også for samfundsøkonomien.

    Interessekonflikter. Ingen.

    Referencer

    1: Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for folkesundhed. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. København; Sundhedsstyrelsen 2018.

    2: Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke – Overvægt. 2. udgave. København; Sundhedsstyrelsen 2018.

    3: World Cancer Research Fund / American Institute for Cancer Research. Diet, Nutrition, Physical Activity and Cancer: a Global Perspective. Continuous Update Project Expert Report 2018.

    4: Oplæg til en national strategi: en styrket indsats for forebyggelse og behandling af svær overvægt; Overvægtsalliancen juli 2019

    5: april 2017 Tv 2. Flertal af danskere – overvægt er først og fremmest den enkeltes ansvar

    6: Schwimmer JB, Burwinkle TM, Varni JW. Health-related quality of life os severely obese children and adolescents. JAMA. 2003 Apr 9;289(14):1813-9.

    7: A j Stunkard, T A Wadden. Psychological aspects of severe obesity. The American Jounal of Clinical Nutrition, volume 55, Issue 2, February 1992, Pages 524S-532S

    8: Ryden A, Sullivan M, Torgerson, JS et al. 2003. Severe obesity and personality: a comparative controlled study of personality traits. Int J Obes Relat Metab Disord;27(12):1534-1540

    9: King D. Foresight report on obesity. Lancet 2007;24370(9601):1754.

    10: Statens Institut for Folkesundhed, SDU, risikofaktor ved multisygdom 2019.

    11: Farpour-Lambert NJ, Baker JL, Hassapidou M, Holm JC, Nowicka P, O’Malley G, et al. Childhood Obesity Is a Chronic Disease Demanding Specific Health Care – a Position Statement from the Childhood Obesity Task Force (COTF) of the European Association for the Study of Obesity (EASO). Karger Publishers 2015 Jan 16;8(5):342–349.

    12: Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for folkesundhed. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. København; Sundhedsstyrelsen 2018.

    13: Christensen AS, Bech Am, Elkjær B, Hanne Gammelgaard, Lillian Jensen. 2009. FAKDs Rammeplan: Diætetisk behandling af svær overvægt hos voksne. Foreningen af kliniske Diætister

  • Antallet af svært overvægtige børn og unge er steget de sidste mange år

    Antallet af svært overvægtige børn og unge er steget de sidste mange år

    Antallet af svært overvægtige børn og unge er steget de sidste mange år. Der gøres gode og velmenende forsøg på at knække kurven rundt om i det ganske land, nogle med større succes end andre.

    Per Nielsen og Morten Resen

    I dag kæmper hvert femte barn med overvægt, og 4 % af alle børn er svært overvægtige. Overvægt i børnealderen følges ofte med stigmatisering og mobning og kan have store konsekvenser for den enkelte.

    Undersøgelser har vist at overvægtige børn har samme livskvalitet, som børn i kemobehandling. Derfor er det vigtigt, vi forsætter med at forebygge og behandle overvægtsproblematikker.

    Derfor sagde jeg også ja tak, da firmaet Mambeno – som laver madplaner til børnefamilier – henvendte sig til mig, for at få en snak om børn og unge med overvægt.

    I indslaget, som varer 48 minutter, kommer vært Morten Resen og jeg ind på mange spændende aspekter indenfor overvægt.

    God fornøjelse.

    Se og hør indslaget her

  • Hurtig vægttab på maven

    Hurtig vægttab på maven

    Her får du konkrete tips til hvordan du kan opnå hurtig vægttab på maven. Kan det overhovedet lade sig gøre at punktslanke sig?

    Hurtig vægttab på maven

    For mange både mænd og kvinder er maven et ”ømt punkt”. Jeg kan ikke fortælle dig, hvor ofte jeg bliver bedt om råd til, hvordan man opnår hurtig vægttab på maven. Så hvis du virkelig ønsker at få en flad mave, så følg disse tips, og øg dine chancer for at komme af med mavefedtet.

    Fedt kan inddeles i to grupper, det subkutane som findes i underhuden, og det viscerale som sætter sig omkring de indre organer. Fedtet i underhuden har ikke de samme skadelige effekter, som fedtet der sætter sig omkring de indre organer.

    Hvis du interesserer dig for sundhed, kost og træning, har du nok ofte hørt, at man ikke kan punktslanke sig. Men holder denne teori, eller er der metoder, som faktisk kan bruges, når vi ser på træning af- og vægttab på maven.

    Lad mig til at starte med slå en ting fast, hvis du ønsker vægttab med fokus på maven, skal du som hovedregel have hånd i hanke med den mad du indtager. Hvis du ikke har styr på mængder og næringsstoffer, bliver det umådeligt svært for dig.

    Punktslankning

    I en undersøgelse fra 2007 (1) undersøgte man, om det kunne lade sig gøre at punktslanke sig, altså tabe fedt bestemte steder på kroppen. Fokus var rettet mod at træne så underhudsfedtet formindskedes. Under træning vil dine muskler i kroppen forbrænde fedt, der kommer fra alle dele af kroppen. Det vil sige, at hvis du som mange andre, har ekstra fokus på at lave flere øvelser for maven, såsom mavebøjninger, henter mavemusklen ikke mere fedt fra depoterne på maven i forhold til andre steder på kroppen.

    Ønsker du at tabe dig?

    Vægttabsprogram

    Udformes personligt til dig, ud fra dine indtastede ønsker og behov. Programmet indeholder bl.a. individuelt tilpasset kostplan- og træningsprogram.

    Læs mere

    Resultaterne i undersøgelsen vidste dog, at i teorien kan det godt lade sig gøre at punktslanke sig. Grunden hertil skal findes i at omsætningen af fedt og gennemstrømningen af blod over musklen der arbejder, faktisk viste at være større her ift. de muskler, der ikke arbejdede. Så i teorien ville det godt kunne lade sig gøre, men det kræver et tidsforbrug, som ingen personer vil kunne udføre i praksis. Derfor vil 50 mavebøjninger á 3 omgange isoleret set, ikke bringe dig tættere mod dit mål om en flad mave.

    Træningsprogram til vægttab på maven

    Fokus på hele din krop – ikke bare din mave.

    En flad mave handler om træning, der påvirker forskellige muskelgrupper på samme tid – så du styrker hele din krop og brænder flere kalorier af.

    Det er derfor, jeg er stor fortaler for kredsløbstræning og funktionel styrketræning. Når dette gøres ordentligt, er denne træningsform effektiv til at opbygge muskler og forbedre konditionen samtidig, hvilket gør denne type træning til den mest effektive fedtforbrændende træning du kan udføre.

    Hvis du ikke allerede har stiftet bekendtskab med denne type træning, er det tid til at stifte bekendtskab med den nu, for den skal være din nye bedste ven.

    Træningen er en kombination af styrketræning og cardio øvelser, som udføres direkte efter hinanden. Dvs. at du går fra øvelse til øvelse uden pause, eller en lille pause imellem de forskellige øvelser. Når du har været 1 runde igennem, holder du pause i 2 minutter. Der kan køres alt fra 3-6 omgange alt efter niveau.

    1. runde kan f.eks. være:

    10 Dybe benbøj/squat
    150 meter løb
    10 armstrækkere/bøjninger
    150 meter løb
    10 pull-ups
    150 meter løb
    10 rygstræk
    150 meter løb
    10 mavecykling
    150 meter løb.

    En sådan træning vil få din puls op og påvirke en bred vifte af muskler – ikke bare én kropsdel.

    Pulsen skal op

    Der findes også andre træningsområder, som kan have en gavnlig effekt på at trimme maven. Som jeg omtalte i starten, har vi mennesker to slags fedt, underhudsfedtet og fedtet omkring de indre organer. Fedtet omkring de indre organer skal have din største fokus, da det hænger sammen med udviklingen af diverse hjertekar lidelser, diabetes etc.

    I en dansk undersøgelse, som varede i 8 uger, undersøgte man effekterne ved at bruge intervaltræning udført på cykel 3 gange om ugen. Protokollen i træningen var, at deltagerne skulle cykle i 1 min. for fuld kraft efterfulgt af 1 minuts trille/restitutionspause. Dette blev udført 10 gange. Det samlede tidsforbrug inklusiv op- og ned varmning var på ca. 30 min.

    I undersøgelsen delte man deltagerne ind i 2 grupper, gruppe 1 var type 2 diabetikere, og gruppe 2 var deltagere uden type 2 diabetes. Resultaterne viste sig at være særdeles positive. I gruppe 1 tabte deltagerne godt 18 % af mavefedtet, mens gruppe 2 tabte 10% af deres mavefedt (2).

    Det viser, at hvis du arbejder med høj puls under din træning, vil det have en mere gavnlig effekt, hvis det er mavefedtet du gerne vil af med. Grunden skal b.la. findes i udskillelsen af vores kamp og flugt hormon adrenalin. Ved højintens træning binder hormonet sig til receptorer, som har en positiv effekt på at nedbryde mavefedtet. Denne effekt ser man ikke på samme måde ved moderat intensitet.

    Afslutning

    Så hvis du vil opnå hurtig vægttab på maven, skal følgende 3 faktorer under kontrol og i faste rammer.

    • Kost
    • Træning (gerne højintens)
    • Søvn

    God fornøjelse!

  • Sunde opskrifter til vægttab

    Sunde opskrifter til vægttab

    Her får du nogle super lækre sunde opskrifter til vægttab, som er lette og hurtige at lave. Du får opskrifter på morgenmad, frokost- og aftensmad.

    Sunde opskrifter til vægttab

    Der findes et utal af forskellige metoder og veje der kan føre til et vægttab. Her kan nævnes diverse slankeprodukter, træningsredskaber og kaloriediæter med forskellig sammensætning af næringsstoffer.

    Når vi ser på hvilke metoder der kan føre til vægttab, kan vi ikke komme uden om, at den mad vi spiser, spiller en ret væsentlig rolle. Ikke blot for et vægttab, men også for vores sundhed.

    Først lidt om næringsstoffer og deres funktion i kroppen

    Den mad vi spiser, indeholder en række forskellige næringsstoffer, som hver især har en effekt og funktion i kroppen.

    Kulhydrater:

    Kuldhydrater findes i en lang række fødevarer vi dagligt indtager. Kulhydrater kan deles op i to grupper; de hurtige og de langsomme. Dit indtag af kulhydrat skal bestå af flest langsomme kulhydrater.

    De gode og langsomme kulhydrater findes i:

    • Groft brød
    • Gryn
    • Fuldkorns Ris og Pasta
    • Grove grøntsager
    • Frugt
    • Bælgfrugter

    Alle disse langsomme kulhydrater er gode, fordi de hjælper på mæthedsfølelsen, stabiliserer vores blodsukker, de er fedtfattige og samtidig får du dækket en stor del af dit behov for vitaminer, mineraler og fibre.

    Kostfibre er gode og vigtige at indtage for tarmsystemets funktion, da de bl.a. er med til at transportere skadelige stoffer ud af kroppen via afføringen.

    De mindre gode og hurtige kulhydrater findes i:

    • Lyst brød
    • Chokolade
    • Slik
    • Sodavand
    • Kager
    • Syltetøj
    • Ris og pasta af den hvide slags
    • Mange morgenmadsprodukter er også tilsat en del sukker, som du bør undgå.

    De mindre gode kulhydrater får blodsukkeret til at stige hurtigt for derefter at falde hurtigt igen. Du vil ikke føle dig særlig mæt, og får derfor hurtigt lyst til at spise endnu mere, hvilket i sidste ende gør, at du vil tage på i vægt, fordi du på denne måde hurtigt vil indtage flere kalorier end du har brug for. Desuden er det svært at få dækket behovet for vitaminer, mineraler og fibre.

    Protein

    Protein findes i både animalske og vegetabilske fødevarer. Proteiner er kroppens byggesten til en lang række forskellige funktioner i kroppen. Proteiner vedligeholder og opbygger kroppen, de indgår i en lang række processer ift. enzymer og hormoner, desuden har proteiner en mættende effekt, som er en vigtig ting under et vægttab.

    Animalske proteiner:

    • Kød
    • Fisk
    • Ost
    • Æg

    Vegetabilske proteiner:

    • Bønner og linser
    • Tofu
    • Nødder

    Fedt

    Fra tid til anden bliver fedt lidt misvissende betragtet som noget dårligt at spise. Fedt indeholder over dobbelt så meget energi som kulhydrat og protein. Vi skal dog vide, at fedt har nogle særligt vigtige egenskaber i kroppens funktioner.

    Fedt er vigtigt i forbindelse med at optage de fedtopløselige vitaminer A, D, E og K. Fedt er godt for vores fordøjelse og selv under et vægttab, er det altså vigtigt at vi spiser fedt. Fedt inddeles i animalsk og vegetabilsk fedt.

    Animalsk fedt:

    • Okse og svinekød
    • Fisk
    • Mælk
    • Smør

    Vegetabilsk fedt:

    • Oliven og rapseolie
    • Nødder og mandler
    • Avokado

    Sunde opskrifter til vægttab

    Det kan være en jungle at sammensætte de tre næringsstofgrupper som jeg lige har beskrevet. Desuden kan motivation og ikke mindst inspirationen til at kaste sig ud i nye retter være uoverskuelige.

    Jeg har derfor sammensat tre forskellige sunde opskrifter til vægttab, som du kan tage udgangspunkt i. Der er lagt vægt på en fornuftig sammensætning af kulhydrat, protein og fedt. Derudover er der taget højde for, at du gerne skulle opnå fuld mæthed, som er en vigtig ting under et vægttab.

    Morgenmad – Den græske chiagrød

    1 portion indeholder ca. 400 kalorier.

    Sund opskrift på Græsk Chiagrød

    Ingredienser (2 personer):

    • 4 spsk. Chiafrø
    • 2 dl. Minimælk
    • 2 dl. Græsk yoghurt 10 %
    • 2-4 tsk. vaniljesukker
    • 5-10 hakkede mandler el. valnødder
    • 1 lille appelsin

    Fremgangsmåde:
    Chiafrø røres sammen med mælk og græskyoghurt. Evt. tilsæt lidt vanlilje til.
    Chiagrøden dækkes til med lidt sølvpapir og stilles i køleskabet indtil næste dag.
    Tilsæt gerne lidt mandler eller valnødder og lidt frisk frugt, fx appelsin

    Frokost – Andesbjergenes salat

    1 portion indeholder ca. 325 kalorier.

    Sund salat

    Ingredienser (2 personer):

    • 1 dl Quinoa
    • 1/2 sød kartoffel
    • 1/3 blomkål
    • 8 soltørrede tomater
    • ½ rødløg
    • Klippet persille og mynte
    • Citronsaft og olivenolie efter smag

    Fremgangsmåde:
    Quinoa koges efter anvisning på posen.
    Den søde kartoffel skrælles og skæres i tern, blomkålen deles i buketter. Kartoffel og blomkål bages midt i ovnen på 225 grader ca. 35 minutter.
    Quinia, kartoffel og blomkål afkøles.

    Alle ingredienser blandes.

    Olivenolie og citron presses over salaten og der smages til med salt og peber.

    * Til variation kan man evt. yderligere tilsætte enten hakkede hasselnødder, skåret æble, kapers, fetaost eller oliven.

    Aftensmad – De grønne frikadeller

    1 portion indeholder ca. 375 kalorier.

    Sunde Grønne frikadeller

    Ingredienser (2 personer):

    Grønne frikadeller:

    • 1 squash
    • 1 løg
    • 1 hvidløg
    • 1/2 frisk chili
    • 2 æg
    • 3 spsk. rasp
    • 3 spsk. havregryn
    • Revet skal af 1/2 citron
    • krydderurter: persille – dild – salvie
    • Smør el. olie til stegning

    Fremgangsmåde:
    Squash og løg rives groft. Hvidløg presses, chili og krydderurter hakkes fint.

    Alle ingredienser blandes til en fast fars. Lad den hvile 15 min.

    Farsen formes med en spiseske, og steges på pande ved middel temperatur (ca. 8 minutter på hver side).

    Fennikelsalat:

    • 1/2 fennikel
    • 1/2 pære
    • 3 kviste dild
    • 6 hakkede valnødder
    • Dressing: 3 spsk. citronsaft blandes med 1 tsk. honning

    Fremgangsmåde:
    Fennikel skæres meget fint, brug evt. et mandolinjern. Bland fennikel med dressing og lad det marinere til fenniklen bliver blød. Pluk dild i mindre stykker, skær pære og hak nødder. Vend det hele sammen.

    Bagte grøntsager:

    • 12 store cherrytomater
    • 1/2 hokkaido græskar
    • lille håndfuld persille

    Fremgangsmåde:
    Hokkaidokødet snittes og smøres med olivenolie. Drysses med salt og peber, samt persille. Stilles på bageplade, hvorpå tomaterne også lægges.
    Grøntsagerne bages midt i ovnen ved 225 grader til de er møre, ca. 40 min.

    Velbekomme.

    Ønsker du at tabe dig?

    Vægttabsprogram

    Udformes personligt til dig, ud fra dine indtastede ønsker og behov. Programmet indeholder bl.a. individuelt tilpasset kostplan- og træningsprogram.

     
    Læs mere