I sundhedsdebatten fylder svær overvægt meget, og ikke mindst fylder det meget hos det menneske, som har svær overvægt inde på livet eller følgesygdomme heraf.
Trods et større fokus på svær overvægt, flere tiltag iværksat, samt flere ressourcer afsat til forebyggelse og behandling, er det endnu ikke lykkedes at reducere problemets omfang.
Antallet af svært overvægtige i Danmark er igennem mange år steget, og i dag er således 16,8 procent af danskerne svært overvægtige (1) mod 13,4% i 2010.
Med svær overvægt øges også risikoen for at udvikle en række alvorlige følgesygdomme, der kan forringe livskvaliteten yderligere, og som kan påvirke både den svært overvægtige selv og dennes pårørende. Svær overvægt er associeret med en øget risiko for forskellige sygdomme, som blandt andet tæller type 2-diabetes, hypertension, dyslipidæmi, søvnapnø, nonalkoholisk fedtlever (NAFLD), arthritis urica (2) og cancer (3) med flere.
Personer med svær overvægt eller med eventuelle følgesygdomme har brug for, at svær overvægt ikke anses for kun at være et personligt ansvar. Hvis vi skal stoppe udviklingen, kræver det, at de generelle holdninger i samfundet til overvægt ændres. Personer med svær overvægt skal mødes med respekt og uden fordomme – og med mere oprigtig interesse. De skal aktivt inddrages til at blive hørt i debatten.
Interventioner ved vægttab
Livsstils-interventioner viser, at ved et vægttab på 10 % reduceres energiomsætningen med ca. 15 procent mere end forventet. Samtidig sker der ændringer i de appetitregulerende hormoner, som gør personen mere sulten. Derfor skal der spises mere for at blive mæt, end før vægttabet, og dermed bliver det vanskeligt at opnå et større vægttab – og særligt at fastholde vægttabet over tid (4).
Årsagen til udvikling af svær overvægt skyldes et yderst kompliceret system, hvor flere faktorer alle menes at have en indflydelse på energibalancen (5). Af de mest kendte er obesogene og gen-miljøer, arvelige-, adfærdsmæssige-, psykologiske- og sociale faktorer. Derfor er holdningen om for lidt motion og for meget kalorieholdig mad ikke så simpel, som det bliver gjort til.
Disse tilstande er desværre ukendte for mange behandlere, som dagligt rådgiver deres svært overvægtige patienter. Når patienten møder denne holdning, kan en af konsekvenserne være, at der skabes lavt selvværd med skyld, skam og selvbebrejdelse, hvilket for nogle kan udarte sig til en regulær spiseforstyrrelse (6).
Derfor har vi brug for et holdningsskifte og en ny tilgang til forebyggelse og behandling af svært overvægtige personer – på tværs af sektorer. Der er brug for større samfundsansvar, hvor det offentlige skaber rammerne for borgernes sundhed.
Forebyggelse
Igennem tiden har fokus været rettet mod patientens egen rolle i relation til forebyggelse og behandling. Dette så man senest i april 2017, hvor en megafon-undersøgelse viste, at 82 procent af danskerne mener, at svær overvægt er selvforskyldt, og at det er den enkeltes eget ansvar at løse (7).
Hvis vi skal forhindre den forsatte udvikling af svær overvægt, er det vigtigt, at der kigges imod strukturel forebyggelse i samfundet. Dette kan ske via en skærpet fødevarepolitik, som opfordrer til sunde fødevarer – og øget moms på sukker og fedtholdige produkter. Dog skal det nævnes, at der findes innovationspartnerskaber (for eksempel fuldkornspartnerskabet), som er glimrende tiltag i retning af at få danskernes helbred i en sundere retning.
Andre tiltag, som har vist sig effektive, er nudging. Her kan man oprette puljer, som kommuner og supermarkeder kan søge tilskud fra. Mulighederne er her, at man indretter dagligvarebutikker med fokus på, at forbrugeren bliver ”nudget mod det sunde valg”. Sidst, men ikke mindst, skal sundhedsplejen efteruddannes i svær overvægt.
Sundhedsplejen ser børnene og familien flere gange i løbet af børnenes første leveår. Ydermere kan der tænkes i familieprogrammer om livsstilsændringer. Disse programmer kan igangsættes i mindre skala med pilotprojekter, som eventuelt rulles ud til alle landets kommuner, når de er evalueret og vurderet.
Samlet set skal vores forebyggelse af svær overvægt have langt større fokus i samfundet, og her er tilgængeligheden til kalorieholdige fødevarer et godt sted at sætte ind.
Er svær overvægt en sygdom?
I 1948 deklarerede The World Health Organization (WHO) svær overvægt som en kronisk sygdom.8 I 2013 fulgte den Amerikanske lægeforening (AMA) trop, og i 2015 kom den canadiske lægeforening (CMA) også med ombord (9-10).
Camera dei Deputati fra det italienske parlament stemte 13. november 2019, enstemmigt for at godkende en bevægelse, der anerkender fedme som en kronisk sygdom. De beder deres regering om, at der gennemføres specifikke aktioner til fremme og forbedring af fedmeforebyggelse og håndtering (11).
Om svær overvægt skal betegnes som en kronisk sygdom er en diskussion med mange nuancer og holdninger. En kronisk sygdom er ifølge US National Center for Health Statistics en tilstand, som:
- Har en længde på tre måneder eller derover
- Ikke kan forebygges med medicin
- Ikke går væk af sig selv (12)
Det betyder, at svær overvægt er en kronisk tilstand, som kræver et fællesskab og et fælles ansvar at løse. Det gælder både for den enkelte, det nære og fjerne netværk og den offentlige sektor. Vi bør sikre hjælp til de flere hundrede tusinder af danskere, som har svært overvægt. Det vil både gavne den enkelte, nære relationer og samfundsøkonomien.
Udfordringen
Svært overvægtige kan i visse tilfælde være en sårbar gruppe. Når patienterne henvender sig for råd og vejledning bliver de ofte kastebolde i et system, der kan være svært at navigere i, hvilket også gælder kvaliteten i vejledningen og behandlingen. Svært overvægtige, der kan være yderst sårbare, oplever den manglende hjælp, støtte og forståelse, som de har brug for. I dag findes der, på det private marked, et hav af useriøse tilbud, som lover vægttab, men med yderst begrænset effekt og uden valid forskning bag til at dokumentere effekten.
Den bedste evidens, som vi har lige nu på behandling og vedvarende vægttab, er kirurgi (13) samt længerevarende interventioner på over 12 måneder hos voksne (14) Derudover er medicinalbranchen også kommet endnu mere på banen.
Det er rigtigt, at der findes interventioner, hvor behandlere har haft succes med at hjælpe deres patienter til et vægttab, men det er tvivlsomt, om meget over 10 procent af patienterne stadig holder vægttabet efter fem år (15).
At behandle svær overvægt er kompliceret, særligt når behandleransvaret er uklart. Dette skyldes primært, at svær overvægt ikke tilhører et lægefagligt speciale, hvilket det bør. Hvem har ansvaret for behandlingen? Kommunen, almen praksis eller hospitalerne?
De behandlingstilbud, som tilbydes i dag, tager ikke udgangspunkt i det hele menneske og dennes livssituation. Behandlingen er ofte kun smalt fokuseret på vægten – uden forståelse for patienten i øvrigt, og de årsager, der kan være til udviklingen af svær overvægt. Behandling af svær overvægt skal ske ud fra en stratificering, som omfatter en afklaring af årsagen til udviklingen af svær overvægt, hvad konsekvenserne er, samt hvilken behandling, der er den bedste for patienten.
Behandlingen
Vi skal hjælpe de ca. 800.000 danskere, som har svær overvægt, og det skal ske via etablering af tværfaglige behandlingscentre, hvor behandlerne har hver deres speciale og kompetence rundt om i landets regioner. Disse centre skal være i tæt dialog med det videnscenter, som fik bevilliget ti millioner kr. på finansloven til forskning, viden og indsamling af data (16).
Behandlingen skal altid være individuel og bør tage udgangspunkt i den enkelte patient. I den bedste behandling indgår både kost, fysisk aktivitet, søvn, kirurgi, medicin og psykologiske faktorer i overvejelserne. Derudover skal de fysiske rammer, hvor behandlingen foregår, være til stede, så patienten føler sig tryg.
Konklusion
Vi står over for en kæmpe udfordring. Udover at være forbundet med alvorlige konsekvenser for det enkelte menneske, koster svær overvægt samfundet mange penge. Derfor opfordrer vi beslutningstagerne til at sørge for, at der bliver skabt grundlag for en ensartet landsdækkende strategi og behandling.
Desuden er det nødvendigt, at de professionelle i sundhedssektoren gør op med den udbredte og forældede holdning om, at behandlingen af problemer med vægt, vægtøgning og vægttab ene og alene bliver reduceret til et spørgsmål om forholdet mellem energiindtag og energiforbrug.
Der skal i langt højere grad lyttes til eksperter på området, der i dag ved, at behandling og forebyggelse skal være tværfaglig og mere systemisk, hvilket betyder, at også patienten i højere grad bør inddrages i behandlingen. Dette vil gøre en forskel både for den enkelte, men også for samfundsøkonomien.
Interessekonflikter: Ingen.
Referencer:
1. Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for folkesundhed. Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2017. København; Sundhedsstyrelsen 2018.
2. Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke – Overvægt. 2. udgave. København; Sundhedsstyrelsen 2018.
3. World Cancer Research Fund / American Institute for Cancer Research. Diet, Nutrition, Physical Activity and Cancer: a Global Perspective. Continuous Update Project Expert Report 2018.
4. Leibel RL. Molecular physiology of weight regulation in mice and humans. Int J Obes(Lond) 2008;32(7):98-108.
5. King D. Foresight report on obesity. Lancet 2007;24370(9601):1754.
6. Sylvia R, Karasu MD. Of mind and matter: psychological dimension in obesity. Am J Psychother 2012;66(2):111-128.
7. TV 2. Flertal af danskere – overvægt er først og fremmest den enkeltes ansvar. 2017 Apr 4.
8. James WPT. WHO recognition of the global obesity epidemic. Int J Obes 2008 Dec;32(S7):120-126
9. Medical news today. Obesity is now A Disease American Medical Association Dicides 2013 Aug 17.
10. CMA recognizes obesity as a disease. https://policybase.cma.ca/en/list?q=Obesity+disease&p=1&ps=20
11. Easo. Obesity is a chronic disease in Italy. https://easo.org/obesity-is-a-chronic-disease-italy/?fbclid=IwAR1wH4-chX8_C9G8jDtUNJsPyraAq-0kIhsHVgjPpxZ_5FFgaZZeHXLW3kg
12. Farpour-Lambert NJ, Baker JL, Hassapidou M, Holm JC, Nowicka P, O’Malley G, et al. Childhood Obesity Is a Chronic Disease Demanding Specific Health Care – a Position Statement from the Childhood Obesity Task Force (COTF) of the European Association for the Study of Obesity (EASO). Karger Publishers 2015 Jan 16;8(5):342–349.
13. Sundhedsstyrelsen. National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi 2017.
14. Lind MV, Michaelsen KF, Mølgaard, Astrup A, Larsen ML. Evidens for livsstils- interventioner til børn og voksne med svær overvægt. En litteraturgennemgang København: Københavns Universitet 2018.
15. Fothergill E, Guo J, Howard L, Kerns JC, Knuth ND, Brychta R, Vhen KY, Skarulis MC, Walter M, Waltere PJ, Hall KD. Persistent metabolic adaptation 6 years after “The Biggest Loser” competition 2016 Aug;24(8):1612-1619.
16. Sundhedspolitisk Tidsskrift. 10 millioner afsat til nyt videnscenter for overvægt.
